Styling af OPAC’en

- eller sådan smører man læbestift på en gris

Ét af årets store indsatsområder handler om at få vores OPAC til tilnærmelsesvis at ligne vores øvrige websider. Den opgave er jeg i gang med i øjeblikket, og det er lidt af en opgave, skulle jeg hilse at sige.

OPAC’en har en del sygdomme, men ikke mindst lider den af forældet og ringe front end kode (HTML). Det kan man desværre kun gøre noget ved i nogen grad, da en gennemgribende omskrivning af koden også vil gå ud over øvrige sites i installationen (skolernes OPAC’s). Jeg er således i færd med at omskrive OPAC’ens HTML “skelet”, men må lade detaljerne, såsom login-boks, søgeboks mm. være. Heldigvis kan jeg dog nogenlunde styre placeringen af elementerne.

I samme omgang laves der om på grafik og CSS, således at OPAC’en kommer til at fremstå i Horsens biblioteks farver, logo osv. Endvidere strammes layoutet gevaldigt op.

Følg med i udviklingen på vores test-OPAC her.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>