Igen i år åbnes dørene til Børnefængslet, som absolut intet har med indsatte børn at gøre. Næh Børnefængslet er blot navnet på det væld af aktiviteter, der tilbydes børn i alle aldre.
Udover krimiskriveværksted og workshop med special effects er der mulighed for at deltage i krimigåden ”Borlotti-mysteriet” som folkene fra Højriis Slot har lavet. Løs mysteriet og få et fint diplom med dig hjem.
Forfatter Anne Pedersen, der har skrevet detektivbilledbøgerne om Snus, har fortælle- og tegneworkshop for de mindste.
Du kan også høre forfatterne Anne-Marie Donslund og Tina Sakura Bestle fortælle om deres børnekrimi Ærtehalm, Louis Jensen fortælle om ungdomskrimien 2 kroner og 25 øre og Jacob Weinreich fortælle om ungdomskrimiserien Skorpionen og gyserserien Monsterjægerne. Der er også mulighed for at vinde de børne- og ungdomskrimier, der fortælles om på Krimimessen ved at deltage i konkurrencen i Børnefængslet. Bogpræmierne er sponseret af forlagene Alvilda, Dansklærerforeningen, Gyldendal, Klematis og People’s Press.
Og som i et hvert andet fængsel vil politiet være til stede. Martin fra politigården i Horsens kigger forbi søndag med sin politibil og Hundeafdelingen fra Sydøstjyllands Politi kommer forbi med et par hunde for at vise hvad hunde laver, når de er på arbejde.
