Advarsel: Filmen er ikke for sarte sjæle!!
Efter at have tilbragt små 100 minutter med David Slade’s meget barske film Hard Candy, mener jeg så absolut ovenstående advarsel er helt på sin plads. Hard Candy er nemlig ikke en hyggefilm, eller en film du glemmer lige så hurtigt som smagen af McDonalds-burger. Filmen og filmens hovedtema vil uden tvivl påvirke selv de mest hærdede gyser/splatter-freaks. Og nej, dette er ikke en gyser, men derimod en mesterlig fortalt drama-thriller om selvtægt og pædofili.
Filmen handler i korte træk om den 14-årige pige Hayley og den “lidt” ældre 32-årige Jeff der længe har haft noget kørende på internettet. De mødes i virkeligheden og Hayley flirter kraftigt med Jeff, som heller ikke har det mindste imod da Hayley vil med ham hjem. Hjemme hos Jeff får de sig en drink og noget sludder - og så starter filmen for alvor. Det viser sig nemlig, at alting ikke nødvendigvis er som det ser ud. Og Jeff er trådt i sit livs fælde!
Jeg kan kun anbefale Hard Candy til skyerne. En mesterlig film, mesterlig fortalt og mesterlig udført. Både Patrick Wilson og Ellen Page leverer virkelig stærke skuespilspræstationer som henholdvis Jeff og Hayley.
/Dennis
None…
None…