Er du til danske film?

Filmstriben tilbyder adgang til en lang række spændende danske film, som du kan se hjemme på din egen pc. Har du f.eks. fået set …

Superclàsico
Den fordrukne vinhandler Christian rejser med sønnen, Oscar, til Buenos Aires for at vinde konen, Anna, tilbage, inden de skal skilles. Anna er fodboldagent og bor nu sammen med fodboldstjernen Juan Diaz. Filmen var med i opløbet om at blive det danske bud på en Oscar-nominering.

 

Smukke mennesker
Ingeborg føler sig ikke længere attraktiv, mens knægten Jonas er så attraktiv, at han i bogstaveligste forstand kan sælge ud af det. Anna er en yngre kvinde med en fysisk skade, og Anders er en ældre mand med en psykisk brist. Fire mennesker hvis længsel efter kærlighed fletter dem sammen, fire mennesker som hver især kæmper sig til et lidt bedre liv. Filmen er filmanmelder Mikkel Munch-Fals debutfilm og førte megen debat med sig, da den udkom.

 

Kidnappet
Den 12-årige adopterede danske storby-dreng Simon kommer på et nervepirrende og farligt eventyr, da hans mor tager ham med på rejse til Kenya, der skal give drengen indblik i det land hvor han er født.

 

Sandheden om mænd
Manuskriptforfatteren Mads har tilsyneladende et perfekt liv. Men da han finder ud af, at han er ulykkelig og at hans udkårne ikke engang er hans type, forlader han det hele og begynder på en frisk.

 

Alting bliver godt igen
Filminstruktøren Jacob har fået deadline i privatlivet og på sin film; men da han finder billeder af afghanske fanger, som tortureres af danske soldater, bliver han besat af at finde sandheden bag fotografierne, der forsvinder. Er der en politisk sammensværgelse? 

 

En familie
Ditte ejer sit eget galleri, har en dejlig kæreste og rundt om hjørnet venter drømmejobbet i New York. Men Ditte er også yngste generation i det berømte bagerdynasti Rheinwald og da hendes højtelskede, men dominerende far bliver alvorligt syg, står Ditte overfor et afgørende valg – skal hun gå efter sin egen drøm eller videreføre familiens livsværk? 

Submarino
I ‘Submarino’ har Nick og hans lillebror traumer fra deres opvækst. Som voksne har de intet med hinanden at gøre. Nick er en selvdestruktiv bombe, mens lillebror er narkoman og alenefar. Nick forsøger kontakt, mens lillebrors faderværdighed perforeres af heroin sprøjten!  

 

Camping
To år efter farens selvmord i campingvognen tager familien Nielsen atter på campingferie på Langeland. De har hver deres problemer at kæmpe med, men nu er det tid til at finde hinanden igen.

Se flere danske film på Filmstriben.dk

Danske film, Filmstriben Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Om artiklens forfatter

: Bibliotekar med en bred filmsmag. Yndlingsfilmene tæller bl.a. "Lord of the Rings"-trilogien, "Sunshine", "The Exorcist" og "Stegte grønne tomater".
Send en e-mail til forfatteren | Alle indlæg af

Kommentarer

Arkiv