Vold og magt af Elsebeth Egholm

vold-og-magtTo bomber eksploderer i Århus. Den ene i et solcenter og den anden i en kvindelig politikers bil. Dicte er denne gang ualmindelig tæt på sagen, for hun sidder på en café lige i nærheden af solcenteret, da bomben springer. Eksplosionen har også et dødsoffer – en ung handicappet pige, som boede på 1. sal i bygningen.

Men hvad er sammenhængen mellem et solcenter og den kvindelige politiker? Hvorfor starter der en smædekampagne mod politikeren umiddelbart efter attentatet? Og hvad har Dictes bortadopterede søn, Peter, med det hele at gøre?

Elsebeth Egholm kan sit kram. Hun kan skrive en historie, så læseren ikke kan slippe igen, og hun er eminent dygtig til at blande den aktuelle samfundsdebat ind i et krimiplot.

“Vold og magt” er 6. bind i Elsebeth Egholms krimi-serie med journalisten Dicte Svendsen i hovedrollen – og måske den bedste bog i serien. En serie der nu også kommer som tv-serien.

Lån bogen på biblioteket

Dansk, Krimi og spænding Skriv en kommentar

1 kommentar til “Vold og magt af Elsebeth Egholm”

Skriv en kommentar

Om artiklens forfatter

: Bibliotekar med en bred filmsmag. Yndlingsfilmene tæller bl.a. "Lord of the Rings"-trilogien, "Sunshine", "The Exorcist" og "Stegte grønne tomater".
Send en e-mail til forfatteren | Alle indlæg af

Sideoversigt

Arkiv