Tom Rachman: De ufuldkomne

Tom Rachman er debutant og har med De ufuldkomne skrevet en af årest store overraskelser. Jeg tror, det bliver en roman, som forener både kritikere og almindelige læsere. Indtil videre har kritikerne i hvert fald været ude med roser.
Romanen foregår primært i Rom og fortæller historierne om ansatte på en engelsksproget avis. Avisen blev anlagt efter 2. verdenskrig af en rig amerikaner, og vi følger den i de næste 50 år. Hovedpersonen er på sin vis avisen, men historierne om de mange journalister binder det hele sammen, men man kan faktisk sagtens læse hvert enkelt kapitel som en selvstændig historie. Jeg tænke flere gange undervejs på filmen Short Cuts (Carver/Altman), fordi mennesker og episoder på samme måde i Rachmans roman flettes ind i hinanden.

Det er et fantastisk persongalleri forfatterne præsenterer læseren for: ambitiøse, dovne, ulykkelige, hensynsløse og uduelige er de mennesker, der er forbundet af et fælles had-kærlighedsforhold til avisen. Romanen er uhyre velskrevet. Den er barsk, intelligent og vittig og måske burde den være pensum for enhver, der har drømme om journalistfaget på en avisredaktion.

Lån De ufuldkomne på Biblioteket

Ikke kategoriseret Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Om artiklens forfatter

: Jeg har arbejdet på Horsens Bibliotek i mange år. I fritiden læser jeg mange romaner og i mit arbejde beskæftiger jeg mig primært med formidlingen af dem. Du kan træffe mig på Horsens Bibliotek i afdelingen for romaner, hvor jeg også meget gerne vil anbefale dig en god bog.
Send en e-mail til forfatteren | Alle indlæg af

Sideoversigt

Arkiv