Mandag den 3. oktober 2011 havde vi endnu en afsnit af vores mandagsuniversitet, hvor ph.d Kasper Green fortalte om, hvordan man kan se verdenskrigenes betydning i den tyske litteratur. Det var to meget forskellige krige både i omfang og i ofre – første verdenskrig foregik hovedsageligt på slagmarkerne, mens anden verdenskrig i høj grad ramte civilisterne. Det påvirkede i høj grad opfattelsen af krig, hvilket naturligvis skinner igennem i romaner og noveller fra tiden.

Green fokuserer på to romaner: ”I stålstormen” af Ernst Jünger og ”Austerlitz” af W. G. Sebald. Jungers roman er oprindeligt udgivet i 1920, men er først på vej i en dansk udgave i november i år (hvis du gerne vil forudreservere den, kan du gøre det her) – Sebalds bog er fra 2001 og kan reserveres her.

Et kig på Greens forskningsområder afslører, at han cirkler meget omkring krigen og litteraturen, med fokus på det 20. århundrede. Og ærligt talt ser det ud, som om der er materiale til adskillige foredrag – så ”Verdenskrigene i tysk litteratur” skal hermed være anbefalet.

Som forberedelse kom jeg til at kigge lidt på, hvilke bøger biblioteket har, hvor tyske forfattere beskæftiger sig med verdenskrigene. Som man nok kunne forudse, er der en del titler – nationale traumer har det med at dukke op i den nationale litteratur. Der er naturligvis romaner, som beskæftiger sig med soldaterne og det tyske samfund (og en enkelt overgearet-satirisk tegneserie), men det, der ellers sprang mig i øjnene var, at der var flere novellesamlinger. Novellen er en form, som mange erklærer, at de ikke læser (til gengæld erklærer jeg så, at jeg ikke forstår dem – novellen kan være en litterær delikatesse, lige så vel som en roman kan være litterær junkfood). Og da en novellesamling kunne være en hurtig måde at samle lidt stemning op til foredraget, tænkte jeg, at jeg her ville præsentere de titler, der dukkede op.

Joseph Roth: Leviathan og andre fortællinger

Roth, der var jøde, kæmpede i første verdenskrig, men måtte flygte fra Tyskland, da Hitler kom til magten. Han døde i 39, så også her er der tale om ældre tekster, der først for nylig er blevet udgivet på dansk. Fire noveller rummer samlingen – “skæbneanekdoter”, rubricerer Politiken dem som og kalder dem:

ikke opmuntrende læsning, men de er en fin oplevelse i det smukkeste sprog, også på dansk. Når man lægger øret til konkylien, suser det ikke bare af melankolsk nostalgi, men af ægte desperation anno 1933-39.

Samlingen har i øvrigt fået blændende anmeldelser på f.eks. Information.dk, Litteratursiden og Litteraturnu

W. G: Sebald: De udvandrede

Sebald har ikke kun skrevet romaner (som den, Green vil snakke om), men også noveller. Han blev født under krigen med en far, der var officer i Wehrmacht. Hans bøger er naturligvis skrevet lang tid efter krigen, men har den stadig som et stærkt fokuspunkt. Det er Niels Brunse, der har oversat hans bøger til dansk (hvilket i sit selv taler til deres fordel), og han skrev en erindring om forfatteren i anledning af udgivelsen af “Austerlitz” på dansk:

Sebald var erindringens digter. »Litteraturens moralske rygrad er spørgsmålet om erindringen«, sagde han i et interview, der blev hans sidste (Guardian, 21.12. 2001). Plottet i ‘Austerlitz’ er hovedpersonens smertefulde genvinding af de barndomserindringer, der viser ham, at han er en helt anden, end han troede – ikke et walisisk adoptivbarn, men et jødisk barn fra Prag, der blev reddet fra nazisternes udryddelsestrussel. Og ‘De udvandrede’ er fire fortællinger om mennesker, der på hver sin måde kæmper for at komme til rette med en erindret fortid.

Maxim Biller: Hvis jeg var en rig mand

Biller er født i 1960 og har altså krigene på en vis afstand – men han er jøde, og de fire historier i denne samling beskæftiger sig alle med jøder, der forlod Tyskland i tide. Det betyder, at de overlevede nazisterne, men også bærer slægtens overlevelse. “Hvis jeg var en rig mand” udkom på dansk i 1992 og fik i Weekendavisen kritik for den danske oversættelse, men også disse ord med på vejen:

En morsom, en kynisk, ikke sjældent en uhyggelig bog.

Siegfried Lenz: En ende på krigen

Lenz, født i mellemkrigstiden, er nok den mest kendte af disse tyske forfattere. Eller måske er det blot, fordi han også har forbindelser til Danmark og blandt andet skrev flere af sine romaner i et sommerhus på Als. Faktisk omhandler en af novellerne i “En ende på krigen” begivenheder i Danmark, nemlig en tysk henrettelse i Sønderborg i 1945 (efter kapitulationen), som man kan løse lidt om her.

Bogen udkom på dansk i 1985, samtidig med at filmatiseringen blev vist i tv, og afstedkom en del debat og rosende anmeldelser. Blandt andet Ole Hyltoft i Aktuelt, der skrev:

Siegfried Lenz, en af det nye Tysklands store opdragere, har skrevet en spændende, oprørende og gribende historie. Danskerne bør tage denne tyske forfatter, der holder så meget af Danmark, til deres hjerter.

Dette er naturligvis blot et meget lille udsnit af den tyske litteratur – er det et område, man interesserer sig for, er der et par gode artikler på Litteratursiden: Glemsel og erindring om temaer i tysk litteratur, en liste over nyere tyske romaner og noveller og denne oversigtsartikel.