Den digitale udviklings påvirkning af de litterære strømninger

af Marie Hastrup Sørensen,
cand.mag. i litteraturhistorie.

Under overskriften Nye litterære strømninger vil jeg med tre eksempler fremhæve to tendenser, som jeg finder meget interessante inden for den danske litteraturs udvikling i de seneste år. Den første tendens, jeg vil fremhæve, er at dyrke bogens fysiske form som et (kunst-) værk i sig selv, og den anden er nærmest det modsatte, nemlig at benytte sig af digitale muligheder og dermed helt undlade at bruge bogen som form for sit værk. Disse to strømninger er sammen interessante, fordi de er en reaktion på den samme udvikling. Den digitale udvikling har, må vi se i øjnene, gjort den trykte papirbog overflødig. I princippet i hvert fald. Teknologien er efterhånden kommet så langt, at man aldrig behøver at trykke en eneste bog – ikke for læsningens skyld. Heldigvis kan den trykte bog og de digitale værker sagtens leve side om side, og det kan de blandt andet, fordi forfattere, som dem jeg vil nævne i denne tekst, dyrker de forskellige kvaliteter, de forskellige former har.

Have og helvede

Have og helvede hedder en efter min mening ualmindelig smuk bog (trykt på gammeldags papir og indbundet efter alle kunstens regler), som udkom i 2010. Den er skrevet af Ursula Andkær Olsen, og i kolofonen står det blåt på hvidt, at bogen er sat med kædesting. Og det er den! I hvert fald dele af den. Julie Andkær Olsen har broderet sin søsters digte og lavet illustrationer i hele bogen. 53 sider præget af smukt håndværk.

Have og helvede er visuelt overvældende, så man skal give sig god tid til den. Der er ikke tale om en digtsamling, men om ét langt digt bestående af tre stemmer. Stemmerne er sat med tre forskellige skrifttyper og illustreret med tre forskellige typer billeder. Smukt og lige står den skrift, som rummer Havens stemme. Billederne er håndtegnede blomster og klassiske marmorfigurer. Helvedes stemme er en kollage af udklippede bogstaver sat sammen til ord og indklistrede udklip af mad og naturvidenskabelige fænomener, samt en glansbilledengel fra da mor var barn. Imellem disse to udsigelsesniveauer snor slangens stemme sig af sted i et Bayeuxesk tæppe sat med kædesting.

I en digital tidsalder er det interessant, at søstrene Andkær Olsen har valgt at lave sidernes layout ved god gammeldags håndkraft. Jeg aner en inspiration fra middelalderbøger, hvor alt var lavet ved håndkraft. Jeg forstår dette krav om godt håndværk, der gør bogens form til et lille kunstværk i sig selv, som en kommentar om fordybelse og kvalitet til en bogverden, hvor alle efterhånden kan få trykt deres egen bog med hjælp fra diverse gør-det-selv-internetforlag. Jeg synes, digtet er en smuk hyldest til både sproget og til håndværket.

Morfeus (digte + poetik)

En anden forfatter, der har udmærket sig ved utrætteligt at undersøge og udfordre litteraturens form og dermed sætte fokus på den trykte bog, er digteren Niels Lyngsø. Et eksempel er Morfeus (digte + poetik) som udkom i 2004. Morfeus består af 210 store sider sat sammen med ringe af metal. Den har ikke nogen forside og heller ingen bagside. Alle siderne kan være den første og den sidste.

Som Niels Lyngsø fortæller i filmen Portræt af en bog (som kan ses på forfatterens hjemmeside), kan man selv bestemme, hvor man vil begynde sin læsning, og hvor man vil afslutte sin læsning. Det er altså læserens opgave selv at finde rundt i bogen.

Med Morfeus diskuterer Niels Lyngsø blandt andet det litterære værk og forfatterens rolle. Morfeus er et værk, som ingen har fuldstændig kontrol over – ikke engang forfatteren. Det er meget usandsynligt, at to personer skulle læse teksterne i fuldstændig samme rækkefølge, og derfor er der ikke to læsere, der har helt den samme oplevelse af bogen.

Morfeus kan læses for de enkelte små tekststykker. Samtidig kan den som konceptuelt værk ses som et forsøg på at efterligne vores færd rundt i verden – alt er fremkommeligt, men det er umuligt at overskue det hele på én gang. Alle har mulighed for at gå de samme veje, men valget af rækkefølge og hastighed gør, at ingen får helt den samme rejse.

Stemmejernet

I det seneste år er det dog en helt anden litterær form, Lyngsø har udforsket.

Lyngsø er, under navnet Stemmejernet, blevet til rapper i et projekt, hvor dogmet er, at alle lyde, altså både tekst og musik, skal være lavet med kroppen. Der må ikke må bruges instrumenter til produktion af musikken. Lyngsø har altså for en periode lagt den trykte bog på hylden for at undersøge litteraturens grænser, når de afprøves i forbindelse med musik og med div. digitale muligheder.

Selvom Stemmejern-projektet ikke umiddelbart minder om Lyngsøs tidligere værker, arbejder forfatteren også her med at give fuldstændig slip på sit værk.
På hjemmesiden www.stemmejernet.dk kan alle via en håndtegnet mixerpult komponere sit eget rapnummer ved hjælp af de lyde, Lyngsø har lagt ind. Ligesom med Morfeus diskuterer Lyngsø her ophavsmandens rolle i forhold til værket, en diskussion som er meget oppe i tiden i forbindelse med de digitale medier, som giver nærmest ubegrænset adgang til at bruge, hente, låne, eller stjæle andres værker og bruge dem som sine egne.

Ved værket med mixerpulten berører Lyngsø også den digitale litteraturs lette forgængelighed, en forgængelighed der kan ses i modsætning til den stædige fastholdelse af det gode håndværk, en bevarelse af værket, som vi så hos søstrene Andkjær Olsen. Du kan komponere dit eget rapnummer på siden, men du kan ikke gemme det. Hvis andre skal have glæde af dit nummer, skal de stå ved siden af dig i det øjeblik, hvor du komponerer. Så let forgængelige er de færreste værker, selvom de er digitale, men digitale værker har det med at forsvinde eller fuldstændig miste deres oprindelige form, idet de bliver brugt.

Som vi har set, påvirker de digitale muligheder de seneste års litterære strømninger. Det skal der ikke herske tvivl om. Hvad, jeg finder interessant i denne diskussion, er, at de digitale muligheder påvirker den litterære form i flere retninger. Det glemmer man ofte i diskussioner for og imod digital litteratur. Det er ikke blot de digitale muligheder, der bliver udforsket i forhold til litteraturens form og indhold i disse år, det er så sandelig også de trykte mediers muligheder, der står for skud.