De tidlige år

Metallica blev dannet i 1981 i Los Angeles (Californien, USA) af trommeslager Lars Ulrich, som indrykkede en annonce i den lokale avis med ordene “Trommeslager leder efter anden metalmusiker til at jamme Tygers of Pan Tang, Diamond Head og Iron Maiden med.”. Sanger og rytme guitarist James Hetfield besvarede annoncen, og i starten af 1982 slutter lead guitarist Dave Mustaine (Megadeath) og bassist Ron McGovney sig også til. De to sidstnævnte får dog efter kort tid sparket af Ulrich og Hetfield, og bliver erstattet af Kirk Hammett (Exodus) og Cliff Burton.

I 1983 udgiver bandet deres første album “Kill ‘Em All“, som med tempofyldte harmonier og lange instrumentale numre bringer ny kompleksitet og dybde til thrash metal. Albummet er med til at løfte heavy metal ud af undergrunden, og afføder bred respekt og anerkendelse i musikkredse. Året efter udgiver de “Ride The Lightning“, som følges op af “Master Of Puppets” i 1986. Begge for iøvrigt indspillet i København. Bandet synes på dette tidspunkt blot at blive bedre og bedre. James Hetfield har udviklet en signatur rytme der matchede hans growl, mens lead guitarist Kirk Hammett er blevet en af de mest kopierede guitarister iden for metal. For at fuldende pakken matcher Lars Ulrichs tordnende (men komplekse) trommespil perfekt Cliff Burtons innovative basspil. ”Master Of Puppets” anses i dag for at være bandets ubestridte mesterværk, og hyldes af mange musikjournalister som tidernes bedste metal album.

Cliff Burtons død

Midt i succesen rammer en stor tragedie imidlertid bandet. September 1986 havarerer deres tour-bus nær Dörarp i Sverige, og bassist Cliff Burton omkommer. Jason Newsted tiltræder to måneder senere som afløser for Burton, og i 1988 udgiver bandet det konceptuelt ambitiøse album “… And Justice For All“, der trods alle odds bliver en kommerciel succes.

Det folkelige gennembrud

Til manges overraskelse vælger bandet i 1991 at gå mainstream med opfølgeren til “… And Justice For All“, det selvbetitlede album “Metallica“, også kendt som “The Black Album“. Albummet stryger direkte ind på førstepladsen i over 25 lande, og afføder fem fantastiske hits: “Enter Sandman“, “Sad But True“, “‘Wherever I May Roam“, “Nothing Else Matters” og “The Unforgiven“. Sange så melodiske og iørefaldende at selv bedstemødre og klasens pæne pige kan være med. Mange ældre fans anklager derfor bandet for at sælge ud. Til koncerten d. 6/6 vil Metallica spille hele “The Black Album“.

De produktive år

Efter intensiv turnéaktivitet og promovering af “The Black Album” udgiver bandet i 1996 den længe ventede “Load“. Men bandet taber her en del af deres kernepublikum ved at rykke mod alternativ rock og fortsat skrue ned for aggressiviteten. Året efter følger ”Re-Load“, som kombinerer nyt materiale med sange fra “Load“, og i 1998 udgiver bandet “Garage Inc.”, en dobbelt-disc med B-sider, sjældenheder og nyindspillede covers. Metallica fortsætter i 1999 deres strøm af udgivelser med “S & M”, som dokumenterer en live koncert med San Francisco Symphony.

Kampen mod Napster

I starten af 2000 opdager bandet ved et tilfælde, at deres musik kan downloades gratis via fildelingstjenesten Napster, som de slæber i retten. Bandet får over 300.000 ekskluderet fra tjenesten, og skaber en bred debat om ophavsret og tilgængeligheden af digital musik.

Grus i maskineriet og ny bassist

Bassist Jason Newsted proklamerer i januar 2001 hans afgang fra bandet. Juni samme år bliver indspilningerne af bandets næste album (og alle andre aktiviteter) stillet i bero på ubestemt tid, da Hetfield må i behandling for alkoholisme og andre former for afhængighed. Bandet er i dyb krise, men via bandcoaching lykkes det at komme på rette kurs igen, og albummet “St. Anger” udgives i midten af 2003. Bandets problemer under indspilningen af “St. Anger” er skildret på usminket vis i den meget roste dokumentarfilm “Some Kind of Monster“. Umiddelbart før udgivelsen af “St. Anger” afholder bandet langt om længe audition for at finde en ny bassist, og valget falder på den tidligere Ozzy Osbourne / Suicidal Tendencies bassist Robert Trujillo.

Tilbage til rødderne

I 2008 udgiver bandet “Death Magnetic“, et energisk album, hvor bandet vender tilbage til sine tidlige 80′er rødder. Rick Rubin (Johnny Cash, Slayer, Red Hot Chili Peppers, Audioslave, etc.) erstatter bandets mangeårige producer Bob Rock, og Kirk Hammett (som blev forbudt at spille guitarsoloer på “St. Anger“) krydrer albummet med metalliske riffs og hektiske soloer. Med “Death Magnetic” lukker Metallica deres kontrakt med Warner, og de overvejer nu deres fremtid. Dette har givet plads til fri leg, og i efteråret 2011 udgav de sammen med Lou Reed den ambitiøse og arty Lulu.

 Web

http://www.metallica.com
http://allmusic.com/artist/metallica
http://da.wikipedia.org/wiki/Metallica

Albums

• “Kill Em´ All” (1983) - Lån på biblioteket
  
• “Ride The Lightning” (1884) - Lån på biblioteket
  
• “Master Of Puppets” (1986) - Lån på biblioteket
  
• “… And Justice For all” (1988) - Lån på biblioteket
  

• “Metallica” (1991) - Lån på biblioteket
  
• “Load” (1996) - Lån på biblioteket
  

• “Re-load” (1997) - Lån på biblioteket
  
• “Garage inc.” (1998) - Lån på biblioteket
  
• “S & M” (1999) - Lån på biblioteket
  
• “St. Anger” (2003) - Lån på biblioteket
  
• “Death Magnetic” (2007) - Lån på biblioteket
  
• “Lulu” (2011) - Lån på biblioteket
  

Noder

Lån noder med Metallica her

Bøger

Lån bøger om Metallica her

Spil

Lån spil med Metallica her

Billede af jlacpo, CC-licens

Interesserer du dig for rockens historie? Vægter du kvalitet højere end hype? Mangler du inspiration til nye spændende lytteoplevelser? Hvis ja, bør du straks læse 1001 album du skal høre før du dør af Robert Dimery, Gafffas Kulturkanon af Henrik Tuxen, og Fear of music : The Greatest albums since punk and disco af Garry Mulholland.

Dette er intet mindre end den ultimative guide til de sidste 50 års bedste album udvalgt af 90 internationale musikkritikere. Vi starter med 1950´ernes rock´n´roll og føres sikkert gennem alle genrer fra jazz, soul, disco, funk, punk, pop, hiphop og elektronisk musik frem til nutidens hybrid af musikgenrer. Der er inspirerende portrætter af de bedste bands og solister fra Frank Sinatra til Arctic Monkeys. Læs om deres musikalske udtryk, covers, hits og skæve historier på og uden for scenen. Det er smagsdommeri på højeste niveau – ikke meget bedre end kulturkanonisering – men i denne bogs tilfælde kan det dog accepteres. Som læser har du nemlig lov til at være kritisk og uenig undervejs. Det er et værk, der indbyder til diskussion. Det jeg især godt kan li’ ved værket er, at det ikke bare indeholder de 1001 bedst sælgende eller mest populære albums, men et bud på de vigtigste og mest betydningsfulde. Jan Sneum, forfatter til Politikens Rockleksikon, har været konsulent på den danske udgave, og suppleret bogen med 18 danske navne.

En personlig udvælgelse og vurdering af centrale albums fra 1976 til 2003. Stilen er ung, flabet og humoristisk. En af Garry Mulhollands centrale pointer er bl.a, at hele albums ikke slår dig i ansigtet, når de bliver blæst ud af radioen hos frisørsalon. Du er nødt til at købe dem, lytte til dem og danne et dybere forhold. Derudover foholder han sig kritisk over for generationen af musikjournalister der har The Beatles, The Rolling Stones og Bob Dylan som referenceramme. Ifølge Garry Mulholland er det okay ikke at kunne lide alle kanoniserede rock albums. Jeg elsker fx hvordan han hævder at “See Jungle! See Jungle! Go Join Your Gang, Yeah. City All Over! Go Ape Crazy” af Bow Wow Wow er langt bedre end “OK Computer” af Radiohead. Selv om jeg ikke er helt enig, er hans argumenter gode, og man får lyst til at lytte til begge albums. Garry Mulholland har endvidere meget utraditionelt valgt at medtage en række opsamlinger.

Musikmagasinet GAFFAs modsvar til Kulturministeriets officielle musikkanon. Bogen behandler 12 værker indenfor rockmusikken – i den brede betydning – fra den tog sin form i midten af 60erne og op til i dag. Fra Steppeulvene til Nephew. Journalisterne på GAFFA har bestræbt sig på at sammensætte en liste, der illustrerer en tids- og genremæssig bredde og har skelet positivt til bl.a. albums med danske tekster, som har medvirket til at præge og udvikle det danske sprog, albums med bred folkelig appel som har sat sit præg på dansk musikliv og albums præget at originalitet og egenart som ikke er nationale udgaver af for tydelige udenlandske forbilleder. Alle dele er rigt illustreret med billedmateriale fra både før og nu, og hver enkelt sang kommenteres for alle udvalgte albums. De respektive kunstneres karrierer behandles og centrale musikere, pladeselskabsfolk, managers m.v. er blevet dybdegående interviewet.
Personligt har de ovenstående bøger været en ægte øjenåbner, og jeg lytter i dag med stor glæde til bl.a 13th Floor Elevators, The Clash, Pixies, Aphex Twin, The Jesus and Mary Chain, Run-DMC og Massiv Attack. Og jeg garanterer at du også vil blive introduceret til at par nye farvoritter.