Som optakt til Giro d’Italia får Horsens besøg af cykelkommentator, digter og filminstruktør  Jørgen Leth den 26. april. I første omgang var det meningen at foredraget skulle foregår på Horsens Bibliotek, men da de 90 billetter var revet væk på 20 min. har vi valgt at flytte foredraget til Håndværkerforeningen, hvor der kan være over 300 personer, oplyser Hanne Kjær fra biblioteket. Så er du en af de uheldige, der endnu ikke har erhvervet dig en billet, er der nu igen gratis billetter, som kan afhentes på biblioteket. Du vil kunne opleve  Jørgen Leth på slap line om sportsæstetik, cykelløbets poesi og oplæsning af egne sportsdigte – alt sammen krydret med fortællinger og anekdoter fra giroen.

Arrangementet er støttet af Horsens Kommunen.

Foredraget er den 26. april kl. 18.30 i Håndværkerforeningen, Allegade 18

Fotograf: Søren Solkær Starbird

Det er Dansk Horror Selskab, der står bag, og i juryen sidder blandt andet to bibliotekarer fra Horsens Bibliotek. I den anledning vil jeg lave denne lille guide til nogle af de mest interessante danske horrorudgivelser i 2011 – i mine øjne. En vinder af prisen vil jeg ikke give mit bud på (da jeg også sidder i juryen) – det må vente til Krimimessen.

Zombier

Zombier er populære og har været det mange år, men 2011 gav os ikke mindre end to større udgivelser fra danske forfattere. Patrick Leis fortsatte sin Necrodemic-serie med en historie fordelt på to bind: Camp 41 – serien er ret science fiction-præget, og her befinder vi os et godt stykke tid, efter verden, som vi kender den, er gået under, og befolkning samles i lejre for at undgå de vandrende døde.

A. Silvestris Pandaemonium startede egentlig som tre bøger, men udkom samlet i denne massive udgivelse. 777 siders orgie i blod, død og action byder Silvestri på – og der køres på de høje nagler, for her er ikke noget forsøg på at forklare zombierne logisk. I stedet bruges der de helt store metafysiske koncepter, og når Silvestri snakker verdens undergang, mener han det alvorligt. Stephen Kings Slutspil/Opgøret med zombier.

Novellerne

Der er noget med de fantastiske genrer og noveller. Måske er det, fordi horror, sf, fantasy og lignende er ildesete afkroge af litteraturen, og novelleformen heller ikke er den mest populære – for de fungerer rigtig godt sammen, og i disse år udkommer der et hav af gode novellesamlinger og antologier af danske forfattere.

To antologier er det blevet til sidste år, og de er begge proppede med god horror (selvfølgelig også mindre god, men helhedsindtrykket er rigtig, rigtig godt). Det er især de små forlag, der står bag, men også Tellerup gør sig på området.

Det sker igen er lidt bred i forhold til emnet, idet redaktøren ikke har begrænset den til horror – men oplægget har skabt en masse spændene indlæg: skriv en novelle, der behandler den stigende fremmedgørelse og –had i det danske samfund. Det kunne sagtens blive moraliserende, men den fælde undgår langt de fleste af forfatterne.

Dystre Danmark 2 er (naturligvis) opfølgeren til Dystre Danmark og forsøger igen at presse grænserne for horror. Lidt klicheet, måske, at det sker med et ”Fucker” på forsiden, men indholdet virker. Det samme gør sig gældende for Velkommen til dybet, der byder på tretten noveller af både kendte og mindre kendte forfattere.

Et enkelt af de navne, der går igen i flere af antologierne, er Michael Kamp, som også formåede at få sin egen novellesamling på gaden: Moln – Jorden husker, hvor de ni historier kredser om den samme by og på den måde skaber et samlet hele.

I det hele taget er novellerne stedet, hvis man gerne vil møde den nye danske horror – og i det hele taget få nogle gode læseoplevelser.

De spredte romaner

Udover de to kategorier ovenfor spreder de danske horrorudgivelser sig bredt, hvilket i mine øjne er positivt i sig selv. Carina Evytt har med Jack the Rippers lærling taget livtag med en af genrens klassiske figurer, den engelske seriemorder, hvis identitet stadig er en gåde. Hun fører dog historien op til vor tid og fokuserer på den lettere ustabile kirurg Thomas, hvis liv tager noget af en drejning, da han kommer i kontakt med en reinkarnation af Jack. I for af en kattekilling, forstås. Det lyder måske mærkeligt, men det fungerer ganske godt.

Førnævnte Michael Kamp fik også udgivet en roman i 2011, og også han har kastet sig over et klassisk tema: nazister. Her er de dog ikke skurkene, men hovedpersoner (om end måske ikke ligefrem helte), da en enhed i krigens sidste dage søger tilflugt i en forladt bunker: Bunker 137. Udenfor venter de allerede styrker, men indenfor er der noget meget værre.

Steen langstrup er nok et af landets meste kendte navne inden for genren, og i 2011 afsluttede han sin trilogi Plantagen – og udsendte desuden den korte (og intense) Alt det hun ville ønske hun ikke forstod. Torturhorror har været populært i filmens verden, og her omsætter han den til tekst, hvilket der er kommet en stramt fortalt lille bog ud af, baseret på et helt enkelt præmis: to unge kvinder alene på en tankstation en mørk aften, hvor det meste af Danmark er optaget af sport i fjernsynet.

En af de større overraskelser for mig i 2011 var Jonas Wilmanns Smukke Anna. Hans tidligere romaner har været postapokakyptiske med fokus på den mere splattede del – nogle gange med fornemmelsen af, at man så gamle, piratkopierede VHS-kopier af film, der var blevet slagtet af censuren ellers. Det var underholdende, men Smukke Anna anslår en mere rolig og stemningsfuld tone i sin historie om en roma-pige, der efterstræbes af gangstere i Prag. Og bare rolig, det lyder måske lidt socialrealistisk, men der kommer dødskulter og andet godt ind over.

Alt i alt har 2011 været et rigtig godt år for dansk horror – for ikke at nævne de oversættelser, vi har set. Der har været flere udgivelser end dem, jeg har nævnt her, men disse titler er dem, som især er blevet siddende i min hukommelse (og med tanke på dens fejlbarlighed kan der altså også være rigtig gode udgivelser, som jeg har glemt – jeg hører gerne i kommentarerne, hvis det er tilfældet).

Du kan reservere “Legetøj” her.

Interview

Kan du starte med at præsentere dig selv? Hvem er Mikala Rosenkilde, og hvorfor begynde du at skrive?

Med fornøjelse. Jeg er 42 år og har skrevet fiktion siden 2007. Jeg har altid læst meget, men i mange år ledte jeg forgæves efter en helt særlig type bøger på bibliotekernes hylder og i boghandlerens vindue. Det smagte af fugl, når jeg læste ”Jurassic Park” og andre bøger om mærkelige dyr og væsner, men det var stadig ikke helt det, jeg ledte efter. Så var det, jeg besluttede at skrive det selv.

Jeg skrev i øvrigt dagbog fra jeg var 13 til 33 år. og jeg tror, at det var med til at styrke og udvikle mit sprog, og at det hjalp mig, da jeg begyndte at forme ordene til fiktion. I en periode boede jeg på den anden side af kloden, og her rev og flåede det i mig for at skrive noget konkret om det, jeg så og oplevede. Da jeg så begyndte at notere, opdagede jeg, at det var mig umuligt at holde mig til sandheden, og pludselig vrimlede siderne med underlige væsner og sære personligheder.

Hvad skal man som læser forvente sig af “Legetøj”? Hvilken oplevelse håber du på, at man sidder tilbage med?

Jeg håber, at man har følt sig underholdt. Det er nok mit primære ærinde. Og så håber jeg at sætte gang i læserens fantasi. Det er måske lidt usædvanligt, at der lander en flyveøgle på taget af carporten, eller at der falder en meteorit ned midt i storbyen, men i min fantasi slet ikke umuligt. Verden er i forvejen et fantastisk og underligt sted.

“Legetøj” er din debut i bogform, men enkelte af novellerne har været trykt før. Kan du fortælle lidt om bogens tilblivelse – hvor længe har den været undervejs, hvordan har samarbejdet med forlaget været og så videre?

Mine historier fandt ret hurtigt et publikum på www.fyldepennen.dk. Jeg opdagede, at der var andre end mig, der kunne lide muterede edderkopper og andre sære væsner. Skægt nok var der også en del, der forsøgte at tale mig til fornuft og syntes (og vel stadig gør), at jeg virkelig burde skrive noget ’ordentligt’. Ikke så mange flyveøgler og underlige varaner, tak. Roste mig, hvis jeg skrev en historie, hvor persongalleriet ikke blev spist. Mente generelt, at jeg nok skulle skrive mig gennem ’en fase’. Den er så ikke helt overstået endnu, kan jeg mærke. Jeg fik undervejs et par henvendelser om at sende ind til antologier og kom med i flere. En af dem, der fulgte mig på Fyldepennen, var Forlaget Kandor, et relativt nystartet forlag, der selv gjorde sig i ’den slags’. Jeg blev kontaktet og spurgt, om jeg var interesseret i at udgive en samling af mine historier. Samarbejdet har været meget inspirerende og givende, og det har været mindre smertefuldt end ventet at få sakset så hårdt i mine tekster, som det er sket. Jeg er rigtig glad for resultatet.

Du bruger bl.a. Fyldepennen.dk – betragter du dig selv som en del af et særligt litterært miljø?

Ja, det tror jeg. Da jeg opdagede Fyldepennen i sommeren 2007, opdagede jeg samtidig en veritabel skatkiste af undergrundslitteratur. En hel del brugere derinde drømte/drømmer om udgivelse, og hvert år er der også en del, der springer ud med en bog – men en del af miljøet handler egentligt ikke så meget om udgivelse, men mere om processen. Håndværket ’at skrive’. Brugerne giver gode råd til hinanden. Kommenterer, begejstrer og bærer deres favoritter frem. Det er meget opbyggeligt og præget af stor hjælpsomhed at være derinde. Det er et helt unikt forum, som jeg er stolt af at være en del af. Senest har jeg taget initiativ til interviews med forskellige danske bestsellerforfattere, som løfter sløret lidt omkring blandt andet skriveteknik. Det har været inspirerende at interviewe blandt andet Jussi Adler-Olsen. Flere interviews med andre forfattere er undervejs og bringes fortløbende derinde. Jeg kan kun anbefale alle at kigge forbi. Der ligger mange gode tekster, lige til at kaste sig over, og lige præcis omkring de fantastiske genrer er der både et stort publikum derinde, men også en del brugere, der skriver i genren.

Der er sammenhænge på tværs af de enkelte noveller i “Legetøj” – var det tænkt sådan fra starten, eller opstod det hen ad vejen?

Faktisk sådan lidt hen ad vejen. I starten troede jeg, at når jeg lukkede en historie, så tav de personer, der optrådte i den. Men jeg opdagede, at flere af dem tilsyneladende nærmere havde fået luft i lungerne, og at den lerklump, jeg havde haft i fingrene i, nu selv trak vejret. En gennemgående person i flere noveller er den tyvagtige vicevært Arne Jørgensen, som af en eller anden årsag dukker op i en del historier. Ham er jeg stadig ikke helt færdig med. Den katolske præst Olav Eggerts er en anden gennemgående person, der altid står midt i en livskrise. I reglen koncentreret om hans tro. Han er også med i en anden novelle, jeg lige har skrevet, der skal bruges til en antologi.

I ”Hypnotisøren” optræder Anine, en danskgift thailandsk massagepige/hypnotisør, som jeg allerede ved kommer til at spøge i andre historier. Hun forlanger allerede mere plads.

Du bevæger dig inden for de fantastiske genrer – gør du dig nogle tanker om genren og dens læsere, før du går i gang med den enkelte novelle?

Jeg har aldrig været helt klar over, hvad kategorien egentligt hed. Jeg skrev bare. Så var der nogen, der fortalte mig, at jeg skrev sci-fi, og så troede jeg på det en tid. Senere er jeg blevet bekendt med, at det kaldes ’magisk realisme’ eller måske er en afart af ’fantasy’.

Jeg har egentlig aldrig tænkt så meget over målgruppen, men jeg får da hilsner fra alle aldersgrupper. De mere bizarre historier om kannibalisme har så nok et smallere publikum.

Novellen ”Veras vaskedag” (om hjemmerøveri), troede jeg fx ville interessere et mere modent publikum, men nu skal den bruges i danskundervisning i folkeskolen. Så det er altid en overraskelse at opdage, hvem historien interesserer.

Hvad synes du er novellens styrke, frem for de længere tekster?

Jeg gik selv i gang med at skrive noveller, fordi det så en del mere overskueligt ud end at skulle knække en hel roman. Men mediet – internettet og bare det at læse noget på skærmen fordrer en anden måde at læse på end tidligere. Synes jeg i hvert fald. Skal en tekst læses på en almindelig computerskærm, kan jeg selv langt bedre overskue en kortere tekst (under 7000 ord), end 30 kapitler anlagt i tunge tekstblokke. Jeg har tit tænkt på, at novellen måske vil opleve en renæssance i disse år, fordi e-bøger og tekster på nettet mere indbyder til den kortere form.

Hvem vil du selv betragte som dine inspirationskilder?

Jeg inspireres af rigtig meget og af mange slags mennesker, men jeg holder også meget af at bore mig ned i internettet og hente inspiration her. Jeg samler på et efterhånden større arkiv af henvisninger og artikeldele om alverdens forskellige emner. Alt fra artikler om kæmperotter, set i Danmark, til tegn på skarntydeforgiftning, én notits om, at nu kan man hacke pacemakere, noget om kannibalisme, én om, at kun hver 5. dyreart menes at være opdaget endnu, og én om at verdenshistorien er det pure opspind. – Altså lidt af hvert, der hver især gav et kort inspirationsglimt til en mulig historie.

Hvad så nu? Er du i gang med at skrive noget nyt, og kan du i så fald løfte lidt af sløret for, hvad det er?

Jeg har en kortroman under udarbejdelse. Den har sovet rævesøvn, men nu skal den altså afsluttes. Handler om en karismatisk sektleder, der drømmer om verdensherredømmet, og hvad hans steddatter mener om den sag. Historien om Herbert Prater, som hovedpersonen hedder, ligger i en påbegyndt skitse på nettet og har fået en regn af kommentarer med på vejen. Den historie vil jeg gerne lukke, og så har jeg en del ufuldendte historier, der også mangler det sidste. Lige nu skriver jeg på et bidrag til en fantasy-konkurrence.

Og til sidst: fem gode bøger, som man burde læse efter “Legetøj” ifølge Mikala Rosenkilde?

Jeg synes, der er skudt en skov af rigtig god litteratur op indenfor min favoritkategori i de seneste år. Af ny dansk litteratur, vil jeg gerne fremhæve ’Mutagen’ af Jonas Wilmann. Den sidder stadig i mig. Hans miljøbeskrivelser betyder, at jeg lige kigger mig over skulderen, når jeg kommer forbi Søerne i København eller passerer Islands Brygge.

Nikolaj Højberg: ’Lejlighed 42 og andre mørke fortællinger’. Uhyggelige, realistiske noveller til ’ikke efter midnat’. Mørke, mørke uhyggelige tekster, der sidder i én længe efter endt læsning.

Carina Evytt skrev for et par år siden en skøn monsterhistorie med ’Let bytte”. En herlig bog om et nyt dyr, øverst i fødekæden. Den vender stadig tilbage til mig indimellem.

Hvis jeg må nævne to ældre bøger, så hiver jeg tit fat i Michael Crichtons ’Jurassic Park’ og også efterfølgeren ’The lost World’. Kan de bøger forfra og bagfra, og de er slidt i stykker til løsark, men jeg bladrer fortsat i dem år efter år. De indeholder nogle af mine favoritmonstre, og så holder bøgerne et dejlig højt tempo. Det samme gælder de tidlige bøger af Stephen King.

Links

Mikala Rosenkildes hjemmeside

Rosenkilde på Twitter

Rosenkilde på Fyldepennen

“Legetøj” anmeldt på Den elektriske kanin, Fyldepennen, Litteraturnu, Bogblogger, Himmelskibet og Planet Pulp.

Interviewet er lavet mellem Mikala Rosenkilde og Fantastiske Forfattere og frigivet under en Creative Commons licens.

SKUMRINGSTID:

Den 14. november giver Den Nordiske Biblioteksuge for 15. gang mulighed for at give den gamle nordiske fortælletradition nyt liv. Det bliver en uge fyldt med oplæsninger, udstillinger, debatter og andre former for kulturoplevelser på biblioteker, skoler og andre lokaliteter rundt om i Norden og Baltikum.

Årets tema er “humor i Norden”. Humor er et utroligt værktøj, en uendelig schweizerkniv, der kan anvendes politisk, engagerende, personligt, grotesk, satirisk, latterliggørende eller opbyggelig.

Humor kan tage form som læresætninger, rimende remser, retoriske kneb, mobbende overgreb, vrøvlende slangudtryk eller rendyrket underholdning. Og nogle gange bliver den så alvorlig, at det næsten er til at dø af grin over.

Ved alle arrangementerne i den nordiske biblioteksuge oplæses en fælles tekst. Årets tekst er et uddrag fra “Populærmusik fra Vittula” (2000) af den svenske forfatter Mikael Niemi.

Hvem er Mikael Niemi?

Mikael Niemi (1959) er født og bosat i Sverige og har skrevet en række digtsamlinger og romaner.

Debuterede med digtsamlingen Rusning (1983), men fik sit folkelige gennembrud i 2000 med hjemstavnsromanen Populærmusik fra Vitula (2000) om to drenge, som vokser op i langt mod nord, nær Sveriges grænse til Finland. Efterfølgende har også kriminalromanen Manden der døde som en laks (2006) vundet stor popularitet. Et af hovedtemaerne i de to romaner er den kulturelle identitets betydning i de små samfund ved den svensk-finske grænse.

Med Populærmusik fra Vitula blev Mikael Niemi en af Sveriges mest populære forfattere, og han har i løbet af sit forfatterskab vundet en række svenske priser.

Se hvilke bøger biblioteket har af Mikael Niemi.

Læs vores anbefaling af Populærmusk fra Vittula.

Swedish Book review har skrevet en lang artikel om Populærmusik fra Vittula.

Mere nordisk humor

Er du til mere nordisk humor er der et par af mine nordiske favoritter, du kan låne på biblioteket, her:

Jens Blendstrup: Gud taler ud

Jesper Wung-Sung: Mænd er fra Marstal

Erland Loe: Kvinden flytter ind

Mange flere gode grin fra biblioteket her.

Læs mere om humor på Wikipedia.

Hjernemadsens side om Humor.

af Morten Brunbjerg Bech og Janus AndersenPalle alene i Verden: Verdens undergang har været et tilbagevendende emne i både fakta og fiktion lige siden myterne om Noahs Ark og Ragnarok. Et emne, hvis fascinationskraft udspringer i det skrækscenarie, at pludselige ændringer i vore omgivelser ville sætte vores tilpasningsevne på så hård en prøve, at vi ville få svært ved at overleve.

Tanken bliver ikke mindre skræmmende af de fakta, at vi i stigende grad omgiver os med sårbar infrastruktur, der øjeblikkeligt kan lamme vores samfund, hvis det træder ud af funktion, samt at der bliver stadig flere munde at mætte på Jorden.

At scenariet samtidig ikke er helt usandsynligt, gør naturligvis ikke emnet mindre interessant at beskæftige sig med.

Der er en række typiske gengangere blandt årsagerne til Verdens undergang i både litteratur og på film. Her giver vi nogle bud på interessante værker i den sammenhæng.

• Natur- & økokatastrofer
• Atomkrig
• Pandemier, zombies & vampyrer
• Truslen fra oven: Rumvæsner & meteorer
• Maskiner & infrastruktur

Natur- & økokatastrofer

Max Allan Collins: Waterworld

I denne post-apokalyptiske fortælling befinder vi os i en fjern fremtid efter at polernes ismasser er smeltede. Her tager en usædvanlig fremmed kampen op mod en flok barbariske pirater, som jagter det eneste eksisterende kort over resterne af Det Tørre Land.

Romanen er blevet til efter forlæg fra filmen af samme navn fra 1995, der havde Kevin Costner i hovedrollen.

Alan Weisman: Verden uden os

Denne fagbog giver ikke noget bud på, hvad der skulle være årsagen til menneskets forsvinden. Til gengæld giver den et bud på, hvilke arter der vil overleve, hvis mennesket forsvandt, og hvor lang tid der vil gå, før menneskets skader på naturen vil være genoprettet.

En ganske rystende beretning om, hvordan vi behandler vore omgivelser og hvordan menneskehedens aftryk på kloden vokser i takt med befolkningstilvæksten. Så måske er årsagen til menneskets forsvinden mennesket selv?

2012

Denne film er meget løst baseret på maya-indianernes gamle profeti om Jordens undergang i 2012. Jorden er ved at gå under, og sammen med sin ex-kone og deres fælles børn må Jackson Curtis tage kampen op mod naturens enorme kræfter, for at de alle kan nå frelst frem til de arker, der skal sikre menneskeartens overlevelse.

Filmen er stopfyldt med spektakulære computereffekter, og det er nok desværre det mest positive, man kan sige om den. Til gengæld kan du låne den på biblioteket til en søndag eftermiddag med tømmermænd på sofaen.

The Day after Tomorrow

I denne storladne katastrofefilm af Roland Emmerich er den nordlige halvkugle hastigt på vej ind i en ny istid, paradoksalt nok pga. galoperende global opvarmning. Klimatologen Jake forsøger at redde sin søn Sam, der i New York kæmper med oversvømmelser såvel som voldsomme fald i temperaturen.

Filmen er uomgængelig i denne sammenhæng, men kan desværre ikke lånes fra Horsens kommunes biblioteker. Læs evt. mere om filmen på Scope.dk.

Atomkrig

Nevil Shute: På stranden

En lidt ældre sag skrevet af Nevil Shute – og filmatiseret i en udgave, som mange vil nikke genkendende til. “På stranden” foregår i 1963, efter tredje verdenskrig er brudt ud, og følger en gruppe overlevende i Australien, og den placerer sig i en tradition for pessimistiske (grænsende til det deprimerende) romaner – for her handler det ikke om at overvinde de udfordringer, som den nye verden stiller, men snarere om at indstille sig på at dø.

Dmitrij Gluchovskij: Metro 2033

Først en blog og sidenhen en bog, et computerspil og sikkert snart en film – Dmitrij Gluchovskijs roman om tiden efter atomkrigen er endnu et sort syn på menneskeheden.

De rester, som vi hører om, overlever i Moskvas metro, hvor de kæmper både mod hinanden og de mutanter, som strålingen har skabt. Vor hovedperson må kæmpe sig på tværs af de fremmede domæner, som findes under jorden, for at redde menneskene fra en ny trussel i mørket.

Pandemier, zombies & vampyrer

Twelve Monkeys

I denne film, instrueret af Terry Gilliam, har en dødbringende virus dræbt 99% af menneskeheden. James Cole, i skikkelse af Bruce Willis, sendes tilbage i tiden for at hente en prøve af virussen, således at man i fremtiden kan fremstille en vaccine.

En ualmindeligt fed film, som man skal følge godt med i for at få det fulde udbytte.

Justin Cronin: Den første

I denne vældigt populære og anmelderroste murstensroman går et biologisk forsøg med mennesker i et amerikansk militærlaboratorium grueligt galt, da forsøgsindividerne bliver alt for stærke og bryder ud i det fri. Det virus, disse 12 tidligere dødsdømte straffefanger har modtaget i laboratoriet, har gjort dem til mere eller mindre uovervindelige vampyrer, og nu går de amok i blodrus, slår størstedelen af befolkningen ihjel og smitter resten med virus.

100 år senere hutler en lille enklave overlevende, raske mennesker sig igennem i en velbevogtet lejr, da den 13. forsøgsperson ankommer. En pige, der fik forsøgsvirus i en meget tidlig alder, men som ikke blev som de andre. Kan hun mon være med til at redde Verden?

Filmrettighederne blev solgt til 20th Century Fox allerede inden bogen udkom og der er planlagt endnu to bøger i serien.

Richard Matheson: I am Legend (engelsk udgave)

En klassiker, der er blevet filmatiseret adskillige gange, senest med Will Smith i hovedrollen i 2007. Selve romanen er fra 1954 og er da også udkommet på dansk (som “Jeg er den sidste”, der desværre er ret svær at få fat i). Modsat filmen handler det ikke om zombier, men vampyrer, der udrydder næste hele klodens befolkning – lige bortset fra vor hovedperson, Robert Neville, som bruger sine dage på at udrydde de udøde.

“I am Legend” er naturligvis lidt gammeldags, men har den dag i dag en gennemslagskraft, der gør den værd at læse. Og så går den ganske anderledes til emnet vampyrer, end vi ellers er vant – videnskabeligt og med det formål at dræbe.

Margaret Atwood: Syndflodens år

Apokalyptisk fortælling om menneskets undergang. Det er endelig lykkedes menneskeheden at bruge jorden op, og jorden kvitterer med udryddelse af næsten alt liv. Ren og Toby er to af de få overlevende efter den store menneskeskabte pandemi. I en verden med farlige klonede dyr og voldsmænd forsøger de at finde Rens veninde Amanda.

Zombie apocalypse

… er en hel genre for sig. Der er skrevet og filmatiseret i én uendelighed om emnet. Tanken om frådende, rådnende, levende døde, der ustoppeligt slæber sig afsted i hobetal for at æde dig er også ualmindeligt ubehagelig, så måske er det derfor, det er så interessant.

Robert Kirkman: The Walking Dead

Tv-serien har gået sin sejrsgang over hele verden og går netop nu på dansk tv også. Men originalen er stedet, hvis man er til zombier, for Robert Kirkmans postapokalyptiske soapopera af en tegneserie er uovertruffen på området.

Den starter, lige efter verden er gået under, og følger (især) betjenten Rick Grimes, mens han forsøger at overleve sammen med en lille gruppe mennesker i en verden, hvor folk bogstaveligt talt er ude på at æde én. Og Kirkman har et talent for at være ond ved sine personer, så man er aldrig sikker på, hvad der kommer til at ske på næste side.

Tegneserien er netop udkommet på dansk og findes endnu ikke på biblioteket. Når den gør, kan den bestilles her – men indtil da kan den forudbestilles her.

28 dage senere

… skal nævnes, men kan desværre ikke lånes via Horsens kommunes biblioteker.
Forsøgschimpanser er blevet sluppet løs fra et forskningscenter, og aberne har været inficeret med galskab. Denne virus smitter på få sekunder gennem spyt og blod. Da Jim vågner på et hospital efter en operation 28 dage senere, har en drabsepidemi ødelagt civilisationen. Han forsøger at nå i sikkerhed i en tidligere militærlejr sammen med en lille gruppe andre mennesker, der også har undgået viruset.
Læs mere om filmen på Scope
Læs også om fortsættelsen, 28 uger senere

Zombieland

I denne film møder vi den nørdede gymnasieelev Columbus og den hårdtslående Tallahassee, der er to af de eneste overlevende, efter at en epidemi har gjort hele USAs befolkning til menneskeædende zombier.

Filmen tager absolut ikke emnet alvorligt, men er til gengæld ualmindeligt underholdende. Her er basis for et godt grin.

Max Brooks: The Zombie Survival Guide – complete protection from the living dead

Denne “fagbog” i den underholdende ende af spektret, er leveringsdygtig i detaljerede planer for den almindelige borger om, hvordan man overlever horder af levende døde.

Det er ret god humor, men bogen findes desværre kun på engelsk. Horsens kommunes biblioteker har den ikke, men du kan bestille den hjem via Bibliotek.dk.

Jacob Rask Nielsen: Exodus, bind 1-3

Verdens undergang må også gerne være underholdende – det beviser Jacob Rask Nielsen i denne trebinds tegneserie. Han har en grafisk streg, der næsten fører tankerne hen på Playmobil-mænd, men han sparer hverken på blod eller action, og den blanding fungerer overraskende nok helt fantastisk. Dertil kommer, at han har tungen lige i munden og et stort glimt i øjet, mens han jonglerer med zombier, dæmoner, verdens undergang og den spinkle kærlighed.

Truslen fra oven: Rumvæsner & meteorer

Cormac McCarthy: Vejen

En enorm katastrofe har i denne pulitzer-vindende roman forvandlet Jorden til en rygende askehob. Her møder vi en far og hans søn, der kæmper for at overleve i et USA, som ligger totalt øde hen. Der er intet tilbage af civilisationen, og de to vandrer afsted med det ene mål at komme mod syd til kysten, kun holdt oppe af omsorgen og hengivenheden for hinanden.

Der bør udvises forsigtighed ved læsning af denne bog i gråt og efterårstrist vejr. Det er god, men ikke munter læsning.

“Vejen” blev filmatiseret i 2009 med Viggo Mortensen i hovedrollen.

H.G. Wells: Klodernes Kamp

Denne klassiker blev første gang udgivet i 1898. Jorden er blevet invaderet af marsboere, der nu systematisk destruerer det viktorianske England med meget avancerede våben.

Den berømte filminstruktør og skuespiller Orson Welles lavede i 1938 et radiodrama af historien, hvilket spredte panik og rædsel blandt lytterne, som troede, at det de lyttede til, faktisk var en invasion fra rummet.

Historien er blevet genudgivet mange gange og er blevet tilpasset til både film, radio, tv og computerspil.

War of the Worlds

I 2005 blev Klodernes Kamp filmatiseret af Stephen Spielberg. Her bryder kæmpestore, trebenede rumuhyrer op fra undergrunden for at udslette jorden, mens Ray Ferrier i skikkelse af Tom Cruise kæmper for at redde sin familie. Har du et godt lydanlæg på dit TV, bliver filmoplevelsen i øvrigt ekstra skræmmende.

Mars Attacks

I denne komplet vanvittige komedie af Tim Burton bliver Jorden angrebet af marsboere, der “kommer med fred” men alligevel smadrer alt og slår alle ihjel. Mars Attacks er stopfyldt med referencer til gamle science fiction- og horror film fra omkring 50’erne, der i sig selv i dag ville blive betragtet som ufrivilligt morsomme, corny, kiksede og kult.

Horsens kommunes biblioteker har den desværre ikke.

Maskiner & infrastruktur

The Matrix

En science fiction-film der foregår i en voldelig, kaotisk og højteknologisk fremtid omkring hackeren Thomas “Neo” Anderson.

Det er svært at sige ret meget om denne film, uden at spolere handlingen, men vi kan nok tillade os at sige, at maskinerne spiller en særdeles stor rolle.

The Terminator

En Terminator, halv menneske, halv robot ankommer fra fremtiden til nutidens Los Angeles for at udslette en ung kvinde, der i fremtiden vil blive mor til lederen af de overlevende efter en atomkrig.

Fortælleuniverset er efterhånden ret udbygget. Filmen har tre efterfølgere af noget svingende kvalitet; Terminator 2: Dommedag, Terminator 3: Rise of the Machines og Terminator Salvation. Derudover tv-serien Terminator: The Sarah Connor Chronicles.
Læs evt. mere om Terminator serien på Scope.

Mere om emnet

Wikipedia har en omfattende artikel om apokalyptisk og post-apokalyptisk fiktion.

Flere gode bud? Vi vil gerne have inspiration

Emnet er meget omfattende, og ovenstående er blot et lille udpluk. Har du flere gode bud på apokalyptiske og post-apokalyptiske bøger og film, både fakta og fiktion, vil vi meget gerne have inspiration. Skriv en kommentar.

af Marie Hastrup Sørensen,
cand.mag. i litteraturhistorie.

Under overskriften Nye litterære strømninger vil jeg med tre eksempler fremhæve to tendenser, som jeg finder meget interessante inden for den danske litteraturs udvikling i de seneste år. Den første tendens, jeg vil fremhæve, er at dyrke bogens fysiske form som et (kunst-) værk i sig selv, og den anden er nærmest det modsatte, nemlig at benytte sig af digitale muligheder og dermed helt undlade at bruge bogen som form for sit værk. Disse to strømninger er sammen interessante, fordi de er en reaktion på den samme udvikling. Den digitale udvikling har, må vi se i øjnene, gjort den trykte papirbog overflødig. I princippet i hvert fald. Teknologien er efterhånden kommet så langt, at man aldrig behøver at trykke en eneste bog – ikke for læsningens skyld. Heldigvis kan den trykte bog og de digitale værker sagtens leve side om side, og det kan de blandt andet, fordi forfattere, som dem jeg vil nævne i denne tekst, dyrker de forskellige kvaliteter, de forskellige former har.

Have og helvede

Have og helvede hedder en efter min mening ualmindelig smuk bog (trykt på gammeldags papir og indbundet efter alle kunstens regler), som udkom i 2010. Den er skrevet af Ursula Andkær Olsen, og i kolofonen står det blåt på hvidt, at bogen er sat med kædesting. Og det er den! I hvert fald dele af den. Julie Andkær Olsen har broderet sin søsters digte og lavet illustrationer i hele bogen. 53 sider præget af smukt håndværk.

Have og helvede er visuelt overvældende, så man skal give sig god tid til den. Der er ikke tale om en digtsamling, men om ét langt digt bestående af tre stemmer. Stemmerne er sat med tre forskellige skrifttyper og illustreret med tre forskellige typer billeder. Smukt og lige står den skrift, som rummer Havens stemme. Billederne er håndtegnede blomster og klassiske marmorfigurer. Helvedes stemme er en kollage af udklippede bogstaver sat sammen til ord og indklistrede udklip af mad og naturvidenskabelige fænomener, samt en glansbilledengel fra da mor var barn. Imellem disse to udsigelsesniveauer snor slangens stemme sig af sted i et Bayeuxesk tæppe sat med kædesting.

I en digital tidsalder er det interessant, at søstrene Andkær Olsen har valgt at lave sidernes layout ved god gammeldags håndkraft. Jeg aner en inspiration fra middelalderbøger, hvor alt var lavet ved håndkraft. Jeg forstår dette krav om godt håndværk, der gør bogens form til et lille kunstværk i sig selv, som en kommentar om fordybelse og kvalitet til en bogverden, hvor alle efterhånden kan få trykt deres egen bog med hjælp fra diverse gør-det-selv-internetforlag. Jeg synes, digtet er en smuk hyldest til både sproget og til håndværket.

Morfeus (digte + poetik)

En anden forfatter, der har udmærket sig ved utrætteligt at undersøge og udfordre litteraturens form og dermed sætte fokus på den trykte bog, er digteren Niels Lyngsø. Et eksempel er Morfeus (digte + poetik) som udkom i 2004. Morfeus består af 210 store sider sat sammen med ringe af metal. Den har ikke nogen forside og heller ingen bagside. Alle siderne kan være den første og den sidste.

Som Niels Lyngsø fortæller i filmen Portræt af en bog (som kan ses på forfatterens hjemmeside), kan man selv bestemme, hvor man vil begynde sin læsning, og hvor man vil afslutte sin læsning. Det er altså læserens opgave selv at finde rundt i bogen.

Med Morfeus diskuterer Niels Lyngsø blandt andet det litterære værk og forfatterens rolle. Morfeus er et værk, som ingen har fuldstændig kontrol over – ikke engang forfatteren. Det er meget usandsynligt, at to personer skulle læse teksterne i fuldstændig samme rækkefølge, og derfor er der ikke to læsere, der har helt den samme oplevelse af bogen.

Morfeus kan læses for de enkelte små tekststykker. Samtidig kan den som konceptuelt værk ses som et forsøg på at efterligne vores færd rundt i verden – alt er fremkommeligt, men det er umuligt at overskue det hele på én gang. Alle har mulighed for at gå de samme veje, men valget af rækkefølge og hastighed gør, at ingen får helt den samme rejse.

Stemmejernet

I det seneste år er det dog en helt anden litterær form, Lyngsø har udforsket.

Lyngsø er, under navnet Stemmejernet, blevet til rapper i et projekt, hvor dogmet er, at alle lyde, altså både tekst og musik, skal være lavet med kroppen. Der må ikke må bruges instrumenter til produktion af musikken. Lyngsø har altså for en periode lagt den trykte bog på hylden for at undersøge litteraturens grænser, når de afprøves i forbindelse med musik og med div. digitale muligheder.

Selvom Stemmejern-projektet ikke umiddelbart minder om Lyngsøs tidligere værker, arbejder forfatteren også her med at give fuldstændig slip på sit værk.
På hjemmesiden www.stemmejernet.dk kan alle via en håndtegnet mixerpult komponere sit eget rapnummer ved hjælp af de lyde, Lyngsø har lagt ind. Ligesom med Morfeus diskuterer Lyngsø her ophavsmandens rolle i forhold til værket, en diskussion som er meget oppe i tiden i forbindelse med de digitale medier, som giver nærmest ubegrænset adgang til at bruge, hente, låne, eller stjæle andres værker og bruge dem som sine egne.

Ved værket med mixerpulten berører Lyngsø også den digitale litteraturs lette forgængelighed, en forgængelighed der kan ses i modsætning til den stædige fastholdelse af det gode håndværk, en bevarelse af værket, som vi så hos søstrene Andkjær Olsen. Du kan komponere dit eget rapnummer på siden, men du kan ikke gemme det. Hvis andre skal have glæde af dit nummer, skal de stå ved siden af dig i det øjeblik, hvor du komponerer. Så let forgængelige er de færreste værker, selvom de er digitale, men digitale værker har det med at forsvinde eller fuldstændig miste deres oprindelige form, idet de bliver brugt.

Som vi har set, påvirker de digitale muligheder de seneste års litterære strømninger. Det skal der ikke herske tvivl om. Hvad, jeg finder interessant i denne diskussion, er, at de digitale muligheder påvirker den litterære form i flere retninger. Det glemmer man ofte i diskussioner for og imod digital litteratur. Det er ikke blot de digitale muligheder, der bliver udforsket i forhold til litteraturens form og indhold i disse år, det er så sandelig også de trykte mediers muligheder, der står for skud.

Green fokuserer på to romaner: ”I stålstormen” af Ernst Jünger og ”Austerlitz” af W. G. Sebald. Jungers roman er oprindeligt udgivet i 1920, men er først på vej i en dansk udgave i november i år (hvis du gerne vil forudreservere den, kan du gøre det her) – Sebalds bog er fra 2001 og kan reserveres her.

Et kig på Greens forskningsområder afslører, at han cirkler meget omkring krigen og litteraturen, med fokus på det 20. århundrede. Og ærligt talt ser det ud, som om der er materiale til adskillige foredrag – så ”Verdenskrigene i tysk litteratur” skal hermed være anbefalet.

Som forberedelse kom jeg til at kigge lidt på, hvilke bøger biblioteket har, hvor tyske forfattere beskæftiger sig med verdenskrigene. Som man nok kunne forudse, er der en del titler – nationale traumer har det med at dukke op i den nationale litteratur. Der er naturligvis romaner, som beskæftiger sig med soldaterne og det tyske samfund (og en enkelt overgearet-satirisk tegneserie), men det, der ellers sprang mig i øjnene var, at der var flere novellesamlinger. Novellen er en form, som mange erklærer, at de ikke læser (til gengæld erklærer jeg så, at jeg ikke forstår dem – novellen kan være en litterær delikatesse, lige så vel som en roman kan være litterær junkfood). Og da en novellesamling kunne være en hurtig måde at samle lidt stemning op til foredraget, tænkte jeg, at jeg her ville præsentere de titler, der dukkede op.

Joseph Roth: Leviathan og andre fortællinger

Roth, der var jøde, kæmpede i første verdenskrig, men måtte flygte fra Tyskland, da Hitler kom til magten. Han døde i 39, så også her er der tale om ældre tekster, der først for nylig er blevet udgivet på dansk. Fire noveller rummer samlingen – “skæbneanekdoter”, rubricerer Politiken dem som og kalder dem:

ikke opmuntrende læsning, men de er en fin oplevelse i det smukkeste sprog, også på dansk. Når man lægger øret til konkylien, suser det ikke bare af melankolsk nostalgi, men af ægte desperation anno 1933-39.

Samlingen har i øvrigt fået blændende anmeldelser på f.eks. Information.dk, Litteratursiden og Litteraturnu

W. G: Sebald: De udvandrede

Sebald har ikke kun skrevet romaner (som den, Green vil snakke om), men også noveller. Han blev født under krigen med en far, der var officer i Wehrmacht. Hans bøger er naturligvis skrevet lang tid efter krigen, men har den stadig som et stærkt fokuspunkt. Det er Niels Brunse, der har oversat hans bøger til dansk (hvilket i sit selv taler til deres fordel), og han skrev en erindring om forfatteren i anledning af udgivelsen af “Austerlitz” på dansk:

Sebald var erindringens digter. »Litteraturens moralske rygrad er spørgsmålet om erindringen«, sagde han i et interview, der blev hans sidste (Guardian, 21.12. 2001). Plottet i ‘Austerlitz’ er hovedpersonens smertefulde genvinding af de barndomserindringer, der viser ham, at han er en helt anden, end han troede – ikke et walisisk adoptivbarn, men et jødisk barn fra Prag, der blev reddet fra nazisternes udryddelsestrussel. Og ‘De udvandrede’ er fire fortællinger om mennesker, der på hver sin måde kæmper for at komme til rette med en erindret fortid.

Maxim Biller: Hvis jeg var en rig mand

Biller er født i 1960 og har altså krigene på en vis afstand – men han er jøde, og de fire historier i denne samling beskæftiger sig alle med jøder, der forlod Tyskland i tide. Det betyder, at de overlevede nazisterne, men også bærer slægtens overlevelse. “Hvis jeg var en rig mand” udkom på dansk i 1992 og fik i Weekendavisen kritik for den danske oversættelse, men også disse ord med på vejen:

En morsom, en kynisk, ikke sjældent en uhyggelig bog.

Siegfried Lenz: En ende på krigen

Lenz, født i mellemkrigstiden, er nok den mest kendte af disse tyske forfattere. Eller måske er det blot, fordi han også har forbindelser til Danmark og blandt andet skrev flere af sine romaner i et sommerhus på Als. Faktisk omhandler en af novellerne i “En ende på krigen” begivenheder i Danmark, nemlig en tysk henrettelse i Sønderborg i 1945 (efter kapitulationen), som man kan løse lidt om her.

Bogen udkom på dansk i 1985, samtidig med at filmatiseringen blev vist i tv, og afstedkom en del debat og rosende anmeldelser. Blandt andet Ole Hyltoft i Aktuelt, der skrev:

Siegfried Lenz, en af det nye Tysklands store opdragere, har skrevet en spændende, oprørende og gribende historie. Danskerne bør tage denne tyske forfatter, der holder så meget af Danmark, til deres hjerter.

Dette er naturligvis blot et meget lille udsnit af den tyske litteratur – er det et område, man interesserer sig for, er der et par gode artikler på Litteratursiden: Glemsel og erindring om temaer i tysk litteratur, en liste over nyere tyske romaner og noveller og denne oversigtsartikel.

Klaus Rifbjerg - Foto: Christen Hansen

Jeg synes det er en fremragende idé Klassikerdagen.dk har fået i år. At udnævne Klaus Rifbjerg til årets klassiker, for det er hvad han er samtidig med, at han er tidløs, interessant, provokerende og meget velskrivende og ikke mindst underholdende og meget morsom. Deres begrundelse for at vælge Rifbjerg er:

I 2011 markerer Klassikerdagen en nulevende dansk forfatter med klassikerstatus, forfatteren Klaus Rifbjerg. Det sker forud for Rifbjergs 80-års fødselsdag den 15. december.

Klaus Rifbjergs enorme forfatterskab dækker mange genrer og omfatter flere hovedværker. Klassikerdagen 2011, tirsdag den 20. september, har valgt at sætte fokus på forfatteren som en af moderne dansk litteraturs helt store samtidsfortolkere.

Da jeg første gang læste Rifbjerg var det – som mange andre Den kroniske uskyld jeg kastede mig over. Bogen blev filmatiseret i 1985 og den blev et stort hit hos teenagere som mig.
Jeg har haft mange gode møder med Klaus Rifbjerg siden da og det er svært at fremhæve enkelte bøger, og sig endelig til, hvis du synes jeg har udeladt nogle væsentlige. Jeg tager en roman, en bog om Berlin, en novellesamling og en digtsamling.

En roman: Marts 1970
Burlesk fantasiroman over en opdigtet episode mellem kendte mennesker, der sætter hele Danmark på den anden ende i marts måned 1970

En persolig bog om Berlin: Berlinerdage
Dagbogsindførsler fra forfatterens (f. 1931) ophold i Berlin i 1995. Inspireret af ture, kultur og møder med diverse tyske personligheder gøres betragtninger over byen Berlin i fortid og nutid

En novellesamling: Andre tider
Noveller som bevæger sig i voksne menneskers univers og skildrer deres liv og baggrund med den særegne rifbjergske blanding af ironi, sarkasme, varme, ømhed og sproglig elegance

En digtsamling: Leksikon
Fordi Rifbjerg tænker store, kloge tanker og tør sætte ord på. Læs f.eks. digtet om eu:

Laser og pjalter og
Store solide lapper
Fast forankret i drømme om
At lave kejserens ny klæder
Om til en solid habit

Sjovt og sandt – selv nu 15 år efter digtet er skrevet.

Jeg er glad for at vi har en forfatter som Klaus Rifbjerg i Danmark, han får mig til at tænke, til at le og til at nyde at læse det danske sprog.

Læs Litteratursidens portræt af Klaus Rifbjerg og bliv inspireret af de mange anbefalinger af hans bøger her.

Siden april måned har man kunnet se udstillingen “Tegneserier for millioner” på Industrimuseet, som fortæller historien om tegneserier i 100 år i anledningen af, at det i 2011 er 100 år siden, at det første tegneseriealbum udkom på dansk. D. 21. august er sidste dag for udstillingen, men så kan man i stedet komme på biblioteket og låne en god tegneserie.

Bagdads løver

En af dem er Brian K. Vaughans “Bagdads løver”, som er illustreret af Niko Henrichon. Historien er et fremragende eksempel på, hvordan en tegneserie kan sige mere end tusind siders tekst.

Under det amerikanske bombardement af Bagdad i foråret 2003 bliver den zoologiske have ramt. Fire løver slipper ud, og historien “Bagdads løver” bygger på denne virkelig hændelse.

Zill er lederen af løveflokken. De to hunner hedder Safa og Noor, og så er der ungen Ali. Noor har hele tiden ønsket at slippe væk fra den zoologiske have og har lagt planer for at få de andre dyr til at hjælpe, så alle kan blive frie. Den anden hun, Safa, husker til gengæld tydeligt tiden fra før, hun kom til den zoologiske have, og hun er godt tilfreds med fangenskabets tryghed. Hannen Zill har holdt sig udenfor diskussionen, men da havens mure vælter, er han klar til at gå, og efter lidt snakken frem og tilbage forlader flokken haven.

På deres tur gennem Bagdad oplever de meget uforståeligt, og det viser sig, at friheden alligevel ikke er så nem at opnå.

“Bagdads løver” er på alle måder en fantastisk historie. Den er smukt tegnet. De klare farver brænder ud af siderne, og Niko Henrichon har leget med billedrammerne, så de understøtter den kaotiske situation, løverne kastes ud i. Samtidig går historien lige ind i hjertet. Til tider er den sørgelig, andre steder morsom, men hele tiden holder Brian K. Vaughan den rette tone uden at være belærende eller moraliserende.

Historien kan læses som en allegori over krigen i Irak – og mange andre krige. Løverne diskuterer f.eks. frihedsbegrebet, og da murerne så falder sammen om ørene på dem, er Noor alligevel ikke tilfreds, for “frihed kan ikke skænkes, kun opnås”.

Jeg blev utrolig betaget af denne flotte og vedkommende historie, som både er guf for øjnene og giver stof til eftertænksomhed.

300

En anden meget visuelt fortalt historie er Frank Millers “300″. Jeg ved ikke, om man kan bruge udtrykket coffée-table book, om en tegneserie, men hvis nogen fortjener det, er det denne usædvanlig lækre tegneserie, som både er flot indbundet og en spændende tegnet historie om 300 spartanske soldater, som med kong Leonidas i spidsen, holder hele den persiske hær stangen i bjergpasset Thermopylæ – for dog at blive dræbt til sidste mand, da en lokal forråder dem, og viser perserne vejen over passet.

Historien bygger på historiske facts, og Frank Miller har selv skrevet og illustreret “300″, som er tegnet i samme grove stil som Sin City hæfterne. Farverne er generelt afdæmpede for så pludselig at eksplodere i blodrøde overskrifter og udråb.

Selve billedrammerne skifter mellem at fylde hele sider, til mindre rammer inden i hinanden og ved siden af hinanden i et flot samspil omkring billedindholdet, mens teksten er holdt i korte talebobler, og er fyldt med “memorable quotes”

“- Ved middagstid er I døde mænd. Hundrede lande falder over jer! Vores pile vil dække for solen!
- Så kæmper vi i skyggen.”

“300″ er også lavet som film, og jeg kan kun anbefale først at læse tegneserien, så se filmen og derefter læse Steven Pressfields roman “Flammernes porte: slaget ved Thermopylæ”.

Åbenbaringer

Jeg vil også gerne fremhæve krimi-tegneserien “Åbenbaringer” af skrevet af Paul Jenkins og illustreret af Humberto Ramos.

Charlie Northern er betjent. Hans forældre blev dolket ihjel af en skizofren, da Charlie var 14 år, og efter det mistede han troen på Gud og forlod den katolske kirke. Men nu vender kirken sig mod ham for hjælp til at opklare et mystisk dødsfald. En højtstående kardinal er fundet død, spiddet på et hegn langt fra alle vinduer, og ikke nok med det. En mystisk person prøvede at dolke kardinalen, mens han hang død på hegnet.

Mod sin vilje siger Charlie ja til at hjælpe med opklaringen, men det viser sig snart, at det ikke er så let at være politimand i Vatikanstaten. Her er mange skjulte dagsordner, og for nogen står troen på Gud højere end viljen til at hjælpe med opklaringen af et mord.

Humberto Ramos er en fremragende illustrator. Han udnytter billedrammernes dynamik, så siderne nærmest springer ud i øjnene på læseren. Farverne er dæmpede, og baggrunden skifter mellem sort og hvid, hvilket er meget effektfuldt. Personerne er tegnet kantede med store øjne, og det lidt naive udtryk står i en flot kontrast til den komplekse historie.

Selve historien løfter sig også over de gængse spændingstegneserier. Godt nok handler det om opklaringen af et mord, men Jenkins formår at gøre spørgsmålet om sandhed kontra tro ligeså spændende som mordgåden. Og så er slutningen overraskende og grum, så jeg i hvert fald sad med noget at tænke på, da jeg nåede sidste side.

Historien om en mor

Peter Madsen af en af Danmarks bedste tegneserieskabere. Han er især kendt for serien “Valhalla” om de nordiske guder og deres oplevelser, men han står også bag et par tegneserie udgivet af Det Danske Bibelselskab. Den ene er “Historien om Job” og den anden handler om Jesus liv med apostlen Peter som fortæller og hedder “Menneskesønnen”.

Den historie, jeg vil fremhæve her, er dog hans gendigtning af H. C. Andersens eventyr “Historien om en mor”. Døden henter et barn, men moren følger efter for at få barnet tilbage, og undervejs ofrer hun både hår og øjne for at indhente Døden. Da det endelig lykkes, giver Døden hende muligheden for at få barnet igen, men viser samtidig en smuk og en grum skæbne, som barnet vil få. Så atter står moren i et dilemma.

Jeg husker, at jeg stod og læste i den, mens jeg stod i kø på Bogforum for at få Peter Madsen til at signere, og selvom jeg kendte historien, og selvom der stod tusindvis af mennesker omkring mig, så rejste hårene sig på mine arme under læsningen, og jeg fik tårer i øjnene. Det er en utrolig smuk og forfærdelig historie, og Madsens tegninger underbygger stemningen, så man ikke kan undgå at blive rørt. Tegneserien er også omsat til en tegnefilm, og den kan bestemt også anbefales.

Peter Pan

Loisels genfortælling af “Peter Pan” i 6 bind er også et eksempel på en gendigtning til tegneserie er. “Peter Pan” er ikke en tuttenuttet historie i Loisels udgave. Den er sine steder både dyster og grum, men til gengæld er den også flot, humoristisk og med meget levende tegninger.

I første bind introduceres vi for Peter. Han fortæller historier om sin mor for nogle forældreløse børn. Peters mor er dog langt fra det drømmeideal, Peter skaber med sine fortællinger. Hun er alkoholiker og tæver Peter, hvis han ikke bringer hende sprut. Heldigvis har Peter en ven, mr. Kundal, som giver Peter mad, lærer ham at læse og fortæller ham de skønneste historier.

En dag, da Peters mor endnu en gang har smidt Peter ud, bliver han opsøgt af en lille alf. Det er Klokkeblomst, som tager Peter med til Ønskeøen. Men før hun kan bringe ham til Pan, som er anfører der, ender Peter hos sørøverne. Han bliver optaget i banden og skal hjælpe dem med at finde frem til Ønskeøens skat, som havfruen Columbine er kommet til at fortælle sørøverkaptajnen om.

Historien minder i store træk om originalen, men Loisel har langt mere grumhed og ondskab i sin fortælling. Meget af første bind foregår i London, og her er billederne mørke og dystre. De voksne er grusomme mod Peter, og han undslipper kun med nød og næppe en voldtægt. Da han når Ønskeøen, bliver billederne klarere og fulde af farver. Men også her lurer farer. Krokodillen, som er skattens vogter, er et monster af et krybdyr, som nok kan give onde drømme, og sørøverkaptajnen, der i bind fire bliver til kaptajn Klo, er heller ikke for sarte sjæle.

“Peter Pan” er fuld af eventyr og mystik, og hører til de mere traditionelt tegnede tegneserier. Det er en fantastisk historie, og jeg nyder at genlæse den med jævne mellemrum.

Jeg kunne sagtens nævne flere gode tegneserier, og jeg har f.eks. slet ikke været inde omkring tegneserier som Morten Ingemanns “Og det var Danmark”, som er humoristiske striber, der tidligere har været trykt i Ekstra Bladet.

Så der er ikke meget at betænke sig på. Hvis du ikke allerede læser tegneserier, så giv genren en chance og se, hvilket spændende univers der åbner sig.

Læs også:

• Ari Folman “Vals med Bashir“
• Charles Burns “Sort hul“
• Craig Thompson “En dyne af sne“
• Henrik Rehr “Tirsdag“
• Grant Morrison “WE3“
• Pascal Croci “Auschwitz“
• Jean-Michel Charliers serie om løjtnant Blueberry
• Juan Díaz Canales serie om Blacksad
• Alexandro Jodorowskys Borgia-serie

God fornøjelse med læsningen!

Sådan gør du:

Inden du kan hente sms-historierne gratis, skal du først logge på systemet med dine låneroplysninger til biblioteket. Sådan gør du:

1. Gå ind på www.smspress.dk og vælg Horsens Kommunes Biblioteker i login-boksen.
2. Herefter indtaster du dit cpr/lånerkortnummer og pinkode, samt dit mobilnummer.
3. Se udvalget af sms-historier på siden og send den tilhørende smskode i en sms til 1277. Derefter starter historien automatisk.

Bemærk at du godt kan hente historier uden at logge på som biblioteksbruger – men i så fald skal du betale det beløb, som er angivet ud for de enkelte sms-historier.