Kurset starter kl. 10.30 og billetter kan købes på biblioteket for 20 kr

Som optakt til Giro d’Italia får Horsens besøg af cykelkommentator, digter og filminstruktør  Jørgen Leth den 26. april. I første omgang var det meningen at foredraget skulle foregår på Horsens Bibliotek, men da de 90 billetter var revet væk på 20 min. har vi valgt at flytte foredraget til Håndværkerforeningen, hvor der kan være over 300 personer, oplyser Hanne Kjær fra biblioteket. Så er du en af de uheldige, der endnu ikke har erhvervet dig en billet, er der nu igen gratis billetter, som kan afhentes på biblioteket. Du vil kunne opleve  Jørgen Leth på slap line om sportsæstetik, cykelløbets poesi og oplæsning af egne sportsdigte – alt sammen krydret med fortællinger og anekdoter fra giroen.

Arrangementet er støttet af Horsens Kommunen.

Foredraget er den 26. april kl. 18.30 i Håndværkerforeningen, Allegade 18

Fotograf: Søren Solkær Starbird

”Stjernerne og vandbærerne”. 

Filmen er en dansk dokumentarfilm fra 1974, skrevet og instrueret af digteren og instruktøren Jørgen Leth. Filmen følger det store etapeløb Giro d’Italia, hvor Leth søger at afdække cykelsportens mytologiske karakter, som et klassisk drama med helte og skurke, der leverer legendariske præstationer, storhed og fald.

Den belgiske favorit Eddy Merckx er filmens egentlige stjerne – og han dominerer løbet fra start til slut. Som filmens titel antyder, følges også vandbærernes strabadser, ikke mindst med fokus på den danske hjælperytter Ole Ritter og dennes enkeltstart. Desuden skildrer filmen de store økonomiske interesser, der ligger bag cykelløbet.

Filmen vises onsdag den 21. marts kl. 16.30 og der er gratis adgang.

Chancerne for, at du har læst dem i 2011, er nemlig ikke så gode, for jeg kan se af statistikken, at disse bøger ikke har været udlånt nær så meget, som de burde. De har ikke samlet støv på hylderne, men de er heller ikke suset ned fra dem, som de burde. Hvilket naturligvis er synd, for der er tale om gode og lærerige værker, som måske er druknede i strømmen af kendisbibliografier og andre døgnfluer.

Derfor har jeg fundet fem titler fra de seneste par år, som i mine øjne trænger til at blive læst endnu mere – og det kunne du med god samvittighed gøre i 2012.

Dan Gardner: Frygtens anatomi
Hvis der er noget, vi er dårlige til, så er det at vurdere risici. Det faktum sælger aviser, får politikere valgt ind og hælder en stadig strøm af penge i terrorbekæmpelsesindustrien. Gardner citerer i bogen HL Mencken: “For ethvert problem er der en løsning, der er enkel, klar og forkert.” – og viser ellers, hvordan vi reagerer på irrationel frygt i stedet for logiske sammenhænge. “Frygtens anatomi” er en god bog at have i bagagen i en tid, hvor vi konstant bliver gjort opmærksomme på ting, som vi angiveligt skal være bange for.

Nicolas Werth: Kannibaløen
Historiske bøger er ellers populære, men Werths bog har fået lov at stå lidt for meget på hylden. Måske er det ganske enkelt titlen, der får folk til at tro, de har med en horrorfilm at gøre? Horribel er historien godt nok, men den er desværre også sandt – Werth beskriver nemlig, hvordan 6000 “socialt farligere og deklasserede elementer” under Stalin blev deporteret til en ø i det vestlige Sibirien. Og hvor galt det gik.

Per Meilstrup: Kampen om klimaet
Klimaet er nok ikke et emne, der ryger af bordet lige med det samme. Men det er i høj grad også en politisk debat, hvilket man ikke bør glemme. Meilstrup fortæller “historien om en topmøde, der løb løbsk” – Danmarks fejlslagne lederskab af COP15, og hvordan kampen foregik (og blev tabt) bag kulisserne.

De afviste
“De afviste” vandt FUJ-prisen for bedste undersøgende journalistiske bogudgivelse i 2011. Under sloganet “fast og fair” skiftede den danske udenrigspolitik i 2001 – de to journalister beskriver, hvordan dette kom til at påvirke flygtninge og asylansøgere de næste ti år. Fokus er de afviste irakere i Brorsons Kirke og deres historie – og især hvordan de blev brikker i et politisk spil, hvor menneskeskæbner betød mindre end spin.

Günter Wallraff: Fra den fagre nye verden – Ekspeditioner til landets indre
Tyske Wallraff er kendt for at leve sig ind i sine historier, og det sker også her. Blandt andet har han tilbragt et år forklædt som arbejdsløs somalier og undersøger på den måde tyskernes forhold til samfundets bund. 8 reportager rummer bogen, der viser samfundets mest udsatte. Det er ikke rart, men det er nødvendig læsning.

Det belgiske fort Eben-Emael på grænsen til Holland blev færdiggjort i løbet af 1930’erne. Ideen var nu ikke, at fortet skulle beskytte mod de hollandske naboer, men på den anden side af en smal strimmel hollandsk territorium, lå en større og farligere fjende – det nazistiske Tyskland.

Fortet var en mægtig struktur af kolossalt tykke betonvægge, gennemvævet af 4 km gange og spækket med artilleri. Ikke alene regnedes fortet for uindtageligt, men man forventede også, at dets kanoner ville kunne afvise et nok så stærkt tysk angreb.

Alligevel blev denne kanonspækkede mastodont gjort ukampdygtig i løbet af en eneste dag ved et angreb med kun 78 mand, hvoraf en enkelt var ravende beruset under hele angrebet. Forklaringen på dette vellykkede angreb: svævefly!

Tyskland uddannede piloter i svæveflyveklubber

Efter nederlaget efter første verdenskrig blev det forbudt Tyskland at opbygge et militært luftforsvar, et vilkår, som den tyske republik ikke kunne godtage og da slet ikke nazisterne efter deres magtovertagelse. Til en begyndelse overholdt man på skrømt forbuddet, men bekæmpede det i det stille ved at oprette svæveflyverklubber, som blev støttet af Deutsche Forschungsanstalt für Segelflug.

Tusindvis af unge mænd fik en grundlæggende uddannelse i flyvning gennem disse klubber, så da Hitler brød Versaillestraktaten også på dette punkt, stod det unge tyske luftvåben med en række piloter, der havde den grundlæggende luftfartstekniske viden og kunnen på plads.

Ideen til svæveflyangrebet på Eben-Emael stammede fra selveste Føreren, Adolf Hitler, som satte flyvergeneralen Kurt Student i gang med planlægningen. Student havde gjort hele svæveflybevægelsen med og var hjernen bag udviklingen af svævefly til angrebsformål. Det 78 mand store kontingent af faldskærmssoldater medbragte et nyt hemmeligt våben, implosionsbomber, som skar sig gennem metervis af betonskillerum. De tyske tab ved aktionen var beskedne og alle blev siden dekoreret for deres indsats, dog ikke den soldat, der havde haft mere travlt med at bælle snaps end at bekæmpe belgiere.

De tilfangetagne belgiere blev interneret under resten af krigen for at sikre, at hemmeligheder om angrebsvåbnene ikke blev spredt.

Svævefly i de allieredes tjeneste

Selve grundideen om at angribe med svævefly og faldskærmssoldater blev dog fanget af den engelske premierminister, Winston Churchill, som med et notat 22. juni 1940 (samme dag som Frankrig opgav kampen mod Nazityskland), satte gang i opbygningen af et korps af faldskærmssoldater og et regiment med svæveflypiloter.

Det varede ca. et år før den engelske svæveflyverstyrke var på plads og først i 1942 begyndte svæveflyene at gøre deres indflydelse på slagmarken. Det mest brugte engelske svævefly, Horsa’en var lavet af træ og krydsfiner. Set fra vor tid virker det lidt bizart, men fly af krydsfiner var slet ikke ualmindelige på den tid. Grunden til materialevalget var også, at den engelske møbelindustri på den måde kunne inddrages i krigsproduktionen.

Amerikanerne fulgte også trop med krigs-svævefly med det lidt mindre Waco CG4 -10. Dette fly var lavet af stålrør overtrukket med sejldug. Navnet fortæller, at der var tale om et kamp-svævefly (CG = combat glider) model 4 med plads til 10 mand. Horsa’en var større, i den var der plads til ca. 25 mand og evt. en jeep eller en lille artilleripjece. Senere udvikledes et endnu større fly, Hamilcar, der kunne bære en mindre kampvogn. De engelske fly skulle af en eller anden ukendt grund hedde noget med H. Træningsflyene hed Hotspur og når englænderne brugte den amerikanske Waco kaldte de den Hadrian!

Tyskerne forsatte deres brug af faldskærmsjægere og svævefly, men i forbindelse med kampene i det græske øhav, var tabstallene så store, at Hitler mistede troen på svæveflyene. På den anden side fronten begyndte man tværtimod at skrue op for brugen af svæveflyene. Ganske vist var tabstallene store blandt svæveflybesætningerne ved invasionen af Sicilien, men invasionen lykkedes dog næsten efter planen.

Svævefly i invasionen af Normandiet

Ved generobringen af de græske øer spillede svæveflyene igen en rolle og især ved invasionen af Normandiet i juni 1944 havde svæveflyene igen en særdeles væsentlig rolle.

To Horsa’er landede nærmest oven på broerne over floden Orne og Caen-kanalen og mandskabet fra de to fly nedkæmpede lynhurtigt bevogtningen af broerne og sikrede dermed invasionens østlige flanke mod tyske kampvognsangreb.

Andre svævefly landsatte køretøjer og artilleri, selv om der var en del tab på grund af de såkaldte Rommel-asparges, kraftige pæle, der var rejst over alle marker i området. Ramte et fly en af disse pæle knækkede den ramte vinge eller endnu værre, flyet blev smadret, og piloter og passagerer såret eller dræbt.

Operation Market Garden

Invasionen af Normandiet var en succes, men det kan man ikke sige om den næste operation, hvor svæveflyene blev sat ind: Operation Market Garden, hvor en styrke af faldskærmssoldater og svævefly skulle erobre et brohovede i Arnhem-området.

Operationen udviklede sig til en katastrofe for de allierede, fordi modstanden var langt stærkere end forventet, og fordi dårligt vejr forhindrede forstærkningen og materialeforsyningen til de omringede styrker. Da forsyningerne endeligt nåede frem, faldt de uheldigvis i hænderne på de tyske tropper.

Tilbageslaget sinkede indmarchen i Tyskland, men et par måneder senere lykkedes det dog at landsætte tropper øst for Rhinen og dermed var Tysklands skæbne beseglet.

Afløst af helikopteren

Med udviklingen af helikopteren efter anden verdenskrig blev svæveflyene udkonkurreret og i 1956 nedlagdes det engelske regiment for svæveflypiloter, og alle fly blev skrottet. Da man i forbindelse med storfilmen The longest Day byggede en række kopier af Horsaen, måtte de sejles til fastlandet. De engelske luftfartsmyndigheder kunne af sikkerhedshensyn simpelthen ikke tillade at flyene blev fløjet over Kanalen.

Det første teater – 1845

Horsens har haft et stort og blomstrende teaterliv i flere århundreder, men det var først den 21. december 1845, at byen fik sit første eget teater. Gæstgiver A. Jørgensen, som drev hotelvirksomhed i Det Lichtenbergske Palæ, lod opføre en bygning på 16 fag i længden inde i gården bag hotellet og ved siden af hestestalden.

Premiere- forestillingen på teatret var ”Pak” af Thomas Overschou og det var J.P. Müllers teaterselskab, som optrådte. Med dette teater startede en ny epoke omkring teaterlivet i Horsens, og repertoiret var gennem alle årene meget bredt. Der blev spillet skuespil, danset ballet, sunget opera og også Tivolis orkester under H.C. Lumbye kunne opleves.

Én af de helt store begivenheder i årenes løb  var en gallaforestilling til ære for kong Christian IX, da han gæstede byen i anledning af en udstilling i 1905.

Men som tiden gik blev det gamle teater i gården bag Jørgensens Hotel for lille og for umoderne, og tanken om et nyt teater tog form. Hotelejer P. Nielsen var opmand og efter hans død tog familien over og førte de oprindelige planer ud i livet.

Den 17. marts 1909 blev den sidste forestilling på det gamle teater spillet – man opførte ”Fangen på Kallø”.
Det blev en aften blandet med både vemod og glæde – vemod over, at det gamle teater skulle falde – og glæde over et nyt teater snart ville stå på samme grund –  et mere moderne teater med bedre lysforhold og plads til flere tilskuere. Den ældste tilskuer til denne ”afskedsforestilling” var den 86-årige frøken Jordan – hun havde også overværet teatrets åbningsforestilling i december 1845 – sikkert Horsens ældste teatergænger, som havde fulgt ”kulturen” gennem 64 år!

Dagen efter forestillingen begyndte nedrivningen af det gamle teater og det nye teater skulle stå klar senest 1. december samme år.

1909 – 1957

Lørdag d. 4. december 1909 blev det nye teater indviet under stor festivitas – stor festmiddag – røde lygter og glade  tilskuere. Den navnkundige musikdiretør Marquard slog takten an til den til dagen komponerede festmarch af Fini Henriques.

Stemningen var høj og forventningsfuld, da bysbarnet kgl. Skuespiller Anna Bloch (f. Lindemann) trådte frem og reciterede aftenens prolog, skrevet af forfatteren Herman Bang(som havde boet i Horsens fra 1864-1872). Publikum var begejstrede og så fulgte aftenens videre program, som bød på balletten Napoli – danset af balletstjerner fra Det Kgl. Teater –derefter et lystspil ”Audiensen” spillet af Horsens eget teaterpersonale og til sidst Heibergs ”Aprilsnarrene”, hvor Anna Bloch indtog scenen i sin glansrolle som Trine Rar.

Så gik det ellers derudaf igennem mange år med dejlige teateroplevelser helt frem til foråret 1957 – nærmere betegnet d. 14. marts – og så var det sket! Det gamle teater endte nu som biograf – Teater Bio.

Håndværkerforeningen

Men Horsens havde heldigvis en stærk teaterforening, og med mange teaterinteresserede indbyggere var grundlaget for at kæmpe til stede. Så Teaterforeningen for Horsens og Omegn lejede sig ind i den smukke gamle bygning ”Håndværkerforeningen” på Allegade. Her var der dog en mindre scene og rummede kun 448 pladser mod de tidligere 600, og der var ekstreme dårlige garderobeforhold – men der blev spillet teater fra mange af de omrejsende teatre, og det blev til meget store oplevelser gennem årene.

Senere foretog man en udbygning, som forbedrede forholdene på scenen og de elendige garderobeforhold. De var faktisk så elendige, at Det Kgl. Teater på et tidspunkt meddelte, at det ikke fandt det kunstnerisk forsvarligt at spille i Horsens!

Men summa summarum på trods af de dårlige forhold blev der for det meste spillet for fulde huse og det interesserede teaterpublikum fik gang på gang store oplevelser.

Det nye teater Horsens Teater blev indviet ved en festlighed d. 5. januar 1976 I Håndværkerforeningens smukke sal og aftenens festforestilling var H.C. Branner’s ”Søskende”. Til denne helt specielle aften var der i lighed med teateråbningen i 1909 skrevet en prolog – denne gang af Horsens Statsskoles rektor Torben Refn.

Prologen blev endnu engang fremsagt af et bysbarn – kgl. Skuespiller Lotte Horne:

”Så skete det, vi fik et nyt teater!
Med lys og farver byder vi velkommen!
Bod er der blevet rådet på et savn, et mægtigt savn.
Glæd dig, du publikum i Horsens, Horsenslandet!
Her drejer det sig ikke om en passiv leven-med
som foran TV-skærmen hos jer selv derhjemme.
Teatret holder op et spejl af livet,
her har vi kontakt med dem, der spiller,
her skabes kunst, der lever,
livets herlighed og livets kummer
bevæger os på scenen og i salen …”

(den fulde ordlyd kan læses i bogen ”Scener fra teaterlivet i Horsens” af Bent Rosendahl).

Og så blev der spillet teater i Håndværkerforeningen i mange år – både de professionelle og amatørerne brugte scenen flittigt. En lille detalje omkring Håndværkerforeningens sal er, at der i dette rum er en fantastisk akustik – Ulf Pilgård nævnte engang i en dokumentarudsendelse, ”at den bedste akustik var på Helsingør gamle Theater og på Håndværkerforeningens scene i Horsens”.

Horsens Ny Teater

I december 1991 fik Horsens så Horsens Ny Teater. Bygherren til det nye teater på det gamle Teaters grund på Mælketorvet var Orla Kjeld Bothe, og projektet blev lagt i hænderne på arkitekt Jørn Ginnerup.

Det blev et nyt teater med stor veneration for det gamle teaters særpræg, bl.a. stuklofterne og den smukke krystalkrone midt i loftet – men det blev også et teater kombineret med et moderne tidssvarende teaterteknik.

Festaftenen d. 1. december 1991 klokken 19.30 blev ikke indledt med nogen prolog, som i 1909, men det blev derimod 2 af Danmarks store komikere, som indtog scenen – nemlig Claus Ryskjær og Lisbeth Dahl i stykket ”Roomservice”.

I de sidste 20 år har Horsens Ny Teater været rammen om et væld af kulturelle tilbud - der har været spillet teater, danset ballet, danset, sunget – flotte koncerter med topnavne og arrangementer af mange forskellige slags.

Horsens Ny Teater ligger på Teatertorvet (det gamle Mælketorv) og i nærheden heraf finder man Anna Blochs Plads – og det var jo den skuespiller, som læste prologen i 1909 ved åbningen af det gamle Teater.

Som sagt for 20 år siden rejste der sig, som en fugl Fønix et nyt spændende teater og vi ønsker al mulig succes fremover til glæde for alle i Horsens Kommune.

Diverse oplysninger er hentet fra bl.a.:
Bent Rosendahl’s ”Scener fra teaterlivet i Horsens”
Horsens Leksikon

Derfor har jeg kigget lidt på bibliotekets samling af vejrrelateret materiale. Så næste gang nogen siger “Da jeg var barn, var det rigtig koldt! Og det sneede altid juleaften”, har du muligheden for at sige “Kan det nu også passe?”

Selv om TV2 gerne vil have os til at tro det, er “meteorolog” ikke det samme som “person, der pinedød skal tvinges frem på skærmen”. Meteorologien er faktisk en videnskab med lang historie – fra mesopotamiske stentavler til computeranalyser 5000 år senere. Så for en god dosis baggrundsviden kan man snuppe Erik A. Rasmussens bog “Vejret gennem 5000 år – meteorologiens historie”. Det mest interessant ved den, at den går til emnet fra både en kultur- og videnskabshistorisk vinkel – en “nysgerrighedens historie”, som Nordjyske kaldte den.

Men er man lidt mere firkantet og vil bare have sine facts i orden, er der naturligvis også masser af “grundbøger” til vejret. En af de bedre er Jesper Theilgaards “Det danske vejr”, som modtog Gyldendal faglitterære pris tilbage i 2007 – den nye udgave kom i 2010 og rummer blandt andet månedsstatistik over vort nationale vejr helt tilbage til 1900. En anden tv-meteorolog, Peter Tanev, har været ind over den danske udgave af Jean-Yves Aherns “Vejret”, der også er en bred introduktion. Og en god supplering kunne være “Dansk vejr i 100 år i tekst og billeder”, som rummer lige præcis, hvad titlen afslører.

Men det, vi virkelig gerne vil, med vejret (som så meget andet) er at forudsige fremtiden. At vide, om vi skal tage en regnjakke med på arbejde, eller om vi skal investere i at fremtidssikre kælderen. Og der kan biblioteket naturligvis også hjælpe – omend vi frasiger os ethvert ansvar for resultatet.

Det ekstreme vejr er naturligvis det, der optager os mest. Før man kigger frem, kan man lige snuppe “Ekstremt vejr og vejrfænomener i Danmark” (skrevet af fire DR-vejrværter), så man har sine facts i orden, når man snakker om sin barndoms fimbulvintre. Dernæst kan Michael Rothenborgs “Tordenregn: Danmarks fremtid i en varmere verden” hjælpe en med at se, hvordan klimaændringer vil ændre den danske hverdag i fremtiden. Den produktive Jesper Theilgaard kan supplere med “Verdens vilde vejr: før, nu og i fremtiden”, som dog beskæftiger sig med hele verden og ikke kun vort lille smørhul.

Men hvad så med vejret senere i dag?

Man kunne naturligvis se vejrudsigten, men hvorfor gør det, når man i stedet kan tage vejrvarsler? Og der er faktisk overraskende mange bøger, der gerne vil hjælpe med det.

Jesper Theilgaard forsøger at gøre sig selv overflødig med “50 vejrvarsler der (måske) virker”. En lidt bredere tilgang får vi i bøgerne “Vejrvarsler og himmeltegn” af Carsten Lindgren og “Den gamle danske vejrbog” af Ib Askholm. Her gennemgås både bondens, sømandens og meteorologens varsler. Blandt andet kan man læse, at man kan stoppe en storm ved at anbringe en topløs kvinde foran den.

Det er interessant nok aldrig en oplysning, jeg har oplevet af høre efter “Dengang jeg var barn…”

Ebba Mikkelsen fra Hovedgård har skrevet en bog om sin mor, Ruth Linda von Sicard, der efter revolutionen i Rusland måtte flygte med sin adelige familie. Familien kom fra det sydlige Rusland til Skt. Petersborg, og ruten gik videre via Estland, Letland og Litauen til Berlin. Her mødte Ruth den unge sønderjyske præst Peter Filtenborg, og som hans kone kom hun siden til Danmark.

Ebba Mikkelsen har brugt år på at undersøge omstændighederne ved sin mors skæbne, og i foråret resulterede det i udgivelsen af bogen “Fra russisk adel til sønderjysk præstekone“.

Hovedgård Bibliotek har inviteret Ebba Mikkelsen til at fortælle om sin mors usædvanlige liv tirsdag d. 13. september kl. 19.30.

Enkekejserinde Dagmar

Andre har tidligere skrevet om lignende skæbner. Først og fremmest er der selvfølgelig den danskfødte, men russisk gifte Enkekejserinde Dagmar. Hun var datter af Christian IX og mor til den sidste russiske zar, blev interneret på Krim i årene 1917-1919 og slap derefter via England til Danmark, hvor hun levede sine sidste år. Om hende er der skrevet meget. Journalist og forfatter Inger-Lise Klausen har skrevet bogen “Dagmar: zarina fra Danmark“, hvor hun fortæller om livet som kejserinde i Rusland til flugten i 1919. Fremstillingen bygger bl.a. på omfattende korrespondance, som Dagmar førte.

Senere er udgivet en omfattende samling af Dagmars egne dagbøger og breve fra fangenskabet på Krim “Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim: dagbøger og breve 1917-19″. Endelig har forskeren Bent Jensen skrevet bogen “Zarmoder blandt zarmordere: enkekejserinde Dagmar og Danmark 1917-1928“. Her fortælles om hvordan hun slap fra den russiske revolution med livet i behold og om de initiativer, der blev taget fra dansk side for at beskytte hende og redde hende ud af det bolsjevikiske Rusland. Forfatteren Maria Helleberg har ladet sig inspirere af Enkekejserindens liv til romanen “Dagmar”, som også fås som cd-lydbog.

Storfyrstinde Olga

Dagmars datter Olga, der altså var søster til den sidste zar, fik en tilsvarende skæbne. Hendes liv er beskrevet af Ian Vorres i biografien “Den sidste storfyrstinde: hendes kejserlige højhed storfyrstinde Olga Alexandrovna 1882-1960“. Her fortælles om hendes opvækst ved det russiske hof før revolutionen og hendes emigranttilværelse først i Danmark og senere i Canada.

I 1942 havde Olga selv skrevet nogle artikler til BT om sit liv i Rusland. De er senere udgivet i bogform med titlen “25 kapitler af mit liv“. Desuden har Det Danske Filminstitut udgivet dvd’en “Olga – den sidste storfyrstinde“, hvor Olgas liv beskrives gennem arkivfund, interviews og hendes egne malerier. Filmen kan også ses på filmstriben.dk.

Blade fra en slægtshistorie

Til slut skal nævnes ægteparret Rachel og Israel Rachlin, der på skift fortæller om barndom og ungdom i den urolige tid før under og efter første verdenskrig i Rusland, Litauen, Tyskland og København i bogen “Blade fra en slægtshistorie“. Denne bog kan også høres på kassettelydbånd.

Har du brug for hjælp til at komme i gang med at slægtsforske, eller har du spørgsmål til, hvordan man f.eks. bruger kirkebøger og folketællinger, så kan du møde repræsentanter for Horsensegnens Slægtsforskere, som igen i år vejleder i metoderne til at arbejde med slægtshistorien.

Der er stor interesse for at slægtsforske, og mange henvender sig på
biblioteket, hvor der bl.a. findes folketællingslister og kirkebøger. Men det kræver en forhåndsviden at bruge dem, og her er Horsensegnens Slægtsforskeres medlemmer i stand til at hjælpe.

Foreningen vil være at træffe den 1. og den 3. mandag i hver måned mellem kl. 16 og 18.

Du finder dem i Lokalhistorisk Samling i Voksenafdelingen på 1. sal:
5. sept., 19. sept., 3. okt., 17. okt., 7. nov., 21., nov. og 5. dec.

Yderligere oplysninger kan fås hos formanden for Horsensegnens Slægtsforskere Knud Friis, tlf. 75 65 41 79 eller bibliotekar
Jette Holst, tlf. 76 29 24 78.

Alle danske statsborgere over 18 år har stemmeret og den kan man som minimum bruge hvert 4. år, når der er valg til Folketinget. Her har vi samlet nogle bøger og film om danske politikere og det politiske system.

Du kan læse mere om folketingsvalg på borger.dk her.

Og her er et Faktalink om folketingsvalg.

Du kan læse mere om partierne her.

Bøger:

32.26 Mylenberg, Troels
De forreste : Danmarks politiske lederskab
Interviews med de politiske ledere på Christiansborg, der bl.a. fortæller om, hvad der driver dem, hvad de ønsker sig, og hvordan de vil forandre det danske samfund
Interviews med: Pia Kjærsgaard, Villy Søvndal, Anders Samuelsen, Johanne Schmidt-Nielsen, Lene Espersen, Margrethe Vestager, Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen

99.4 Dahl, Kristian Thulesen Dahl, Niels Thulesen
Kristian – kronprinsen
Personligt og politisk portræt af Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl (f. 1969) herunder om partiets korte og dramatiske historie og indflydelsen i dansk politik

99.4 Espersen, Lene
Bare kald mig Lene : portræt af en politiker
Ved at tegne et portræt af den konservative partileder Lene Espersen (f. 1965) og hendes vej til toppen gennem opgør og alliancer, giver bogen et aktuelt billede af dansk politik de seneste år

99.4 Haarder, Bertel
Haarder : en biografi
Portræt af mennesket og politikeren Bertel Haarder (f. 1944), undervisningsminister 1982-1993 og integrationsminister 2001-

99.4 Langballe, Jesper
Langballe : en biografi
Bogen går ganske tæt på præsten, journalisten og politikeren Jesper Langballe (f. 1940); bl.a. om tiden som sognepræst i Thorning, omkostningerne ved at være en offentlig person, tiden som medlem af Folketinget siden 2001 og det tætte parløb med fætteren Søren Krarup

99.4 Løkke Rasmussen, Lars / Krause-Kjær, Niels
Lars Løkke : et portræt af Danmarks statsminister
Beretning om Lars Løkke Rasmussens (f. 1964) vej til landets mest magtfulde post – en beskrivelse af hans politiske levnedsforløb og politiske talent

99.4 Søvndal, Villy/Kristensen, Gerda
Villys verden
Portræt af SF’s formand Villy Søvndal (f. 1952) som privatperson og politiker

99.4 Thorning-Schmidt, Helle/Wolden-Ræthinge, Anne
Helle – i samtaler med Ninka
Ninka og Helle Thorning-Schmidt (f. 1966) samtaler om privatpersonen Helle og hendes grundlæggende værdier, men også om at være leder og hvorfor hun ikke kunne vælge andet end at blive socialdemokrat

99.4 Videbæk, Tove
Tove Videbæk – en fighter
Portræt af én af Kristeligt Folkepartis tidligere fremtrædende skikkelser Tove Videbæk (f. 1945) som politiker og menneske, herunder om brudet med partiet og overgangen til De Konservative

Film fra Filmstriben:

Fogh bag facaden
“Fogh bag facaden” følger statsminister Anders Fogh Rasmussen i efteråret 2002, hvor han – som formand for EU – leder forhandlingerne om EU’s udvidelse mod øst. Filmen skildrer spin, pres og manipulation blandt politikere og embedsmænd og affødte en heftig debat i medierne.

Dagbog fra midten
Dokumentarfilmsinstruktøren Christoffer Guldbrandsen portrætterer i »Dagbog fra midten« partiet Ny Alliances fødsel, storhed og fald.

Velkommen til Borgen – Lev i dit værk mens det øves
Om 4 nyvalgte kvinder i på Borgen.