Tænker man Helvede, er det svært ikke at tænke på Dante Alighieri, hvis ”Guddommelige komedie” har farvet vores billede af efterlivet siden begyndelsen af 1300-tallet. Bogen beskriver, hvordan Dante selv bliver vist rundt i de riger, der venter os efter døden (ifølge samtiden). Han har tre guider, men mest kendt er nok Vergil, da det er ham, der viser rundt i Helvede – for selv om Dante besøger både Helvede, Skærsilden og Paradiset, er det uden sammenligning første del af turen, der har sat sit dybeste spor i eftertiden.

Den 26. august har Biblioteket arrangeret et foredrag med Jesper Hede, Ph.D i Europastudier, som fortæller om, hvordan infernoet var indrettet i Dantes vision – det kan man læse mere om her.

Her vil vi blot kigge på, hvilke bøger der findes om Dante – og hvordan han også lever videre i litteraturen.

Komedien

Bogen selv findes i flere udgaver, som man selv kan bladre i her. Personligt vil jeg anbefale en udgave med Gustave Dorés illustrationer, der om noget har været med til at gøre historien udødelig. Det er også en af dem, der findes øverst i indlægget her.

Vil man have en let introduktion, findes der Ebbe Kløvedal Reichs bearbejdede udgave, der genfortæller en del af historierne og krydrer med kommentarer og en biografi over den originale forfatter.

Faglitteraturen

Der findes flere biografier om Dante, hvoraf den nyeste faktisk er fra 2010.

Hanne Roers Beatrice i paradiset er en rejse i Dantes værker og angiver allerede med titlen, at den række ud over det sædvanlige fokus. Den kigger på hele forfatterskabet og den kompleksitet, der gør sig gældende i det. Den fik gode ord i bl.a Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten:

Det lader sig ikke gøre at yde så fornem og dybdeborende en bog retfærdighed i en avisanmeldelse, men medrivende er den, også fordi man tydeligt fornemmer forfatterens vedholdende arbejdsomhed og kærlighed til sit stof.

De øvrige biografier på bibliotekets hylder er noget ældre og må findes i kælderen:

Emil Frederiksen: Dante, Olof Lagercrantz: Fra helvede til paradis og Silvio Porisiensi: Dante Alighieri.

Ellers er Jacob Holms ”En bog om helvede og folkekirken” interessant – med den titel kan den naturligvis ikke komme uden om at behandle den italienske digter og hans værk. Hvis man vil afskaffe noget, må man først vide, hvad det er, kunne tanken være. Politiken roste den for at være en tilgang, der også kan bruges af andre end præster:

Men alt i alt kan ’En bog om helvede – og folkekirken’ varmt anbefales, både til den folkekirkeinteresserede og til den almene læser, der her i sommervarmen godt kunne tænke sig at vide lidt mere om helvede – og folkekirken.

Skønlitteraturen

Nu var den Guddommelige komedie ikke faglitteratur, om end forfatteren anså den for hellig, men den er en god historie (og placerer sig i en lang tradition med at anbringe folk, man ikke bryder sig om, at i fiktive men kompromitterende situationer, idet mange af hans politiske modstandere befandt sig i helvede i bogen). Og både komedien og Dante selv dukker op i ganske mange romaner.

Allerede August Strindberg forsøgte sig i Inferno, hvor han går i forbilledets fodspor. Bogen er selvbiografisk, men bruger tema og struktur fra Dante.

Mere smæk for skillingen er der nok i Giulio Leonis to bøger Mosaikmordene og Lysmordene. De er historiske krimier, hvor det er Dante, der spiller hovedrollen. Han sidder i bystyret i Firenze og bliver indblandet i opklaringen af forskellige mord – i ”Lysmordene” med forbindelse til en sammensværgelse mod paven.

I Pearl Matthews Danteklubben er det en oversættelse af den Guddommelige komedie, der indleder krimiplottet. Den foregår i 1865, hvor en gruppe litteraturentusiaster kendt som Danteklubben bliver indblandet i en række bestialske mord, der tager udgangspunkt i beskrivelsen af helvede. Af Politiken kaldet en underholdende, spektakulær og speget krimi.

Bonus

Som en lille ekstra bonus, hvis man ikke har været forbi biblioteket, en folder med bøger, film og musik og middelalderen (bemærk: pdf-format)