Selvom vi havde pragtfuldt vejr i påsken, så blev det alligevel til lidt læsning. Jeg flyttede bare fra sofaen ud på terrassen, og så kunne jeg nyde solen og fuglesangen, samtidig med at jeg læste en god bog.

Henrik d. 8′s koner, Anne af Cleves og Katharina Howard

Den første roman, jeg læste, var Philippa Gregorys “To dronninger”. Den kan læses uafhængigt eller som tredje del af serien “Den evige prinsesse” (hvor bind to hedder “Kongens frille”).

I “To dronninger” fortælles historien om to af Henrik d. 8′s koner, nemlig Anne af Cleves og den unge Katharina Howard. Anne blev gift med Henrik i 1540 efter at Jane Seymour døde i barselssengen. Men hun var ikke engang gift med Henrik i et år, før han fandt sig en ny hustru, den unge Katharina, som var Annes hofdame.

Anne overlevede dog ægteskabet, modsat flere af Henriks andre hustruer. Hun gik med til at erklære ægteskabet ugyldigt, og blev herefter anerkendt som kongens højtelskede søster. For Katharina gik det anderledes skidt. Hun var for ung og uerfaren til at være dronning, og snart blev Henrik også træt af hende.

Udover at fortælle historien om de to kvinders skæbne, er “To dronninger” også fortællingen om en af Europas mest magtfulde konger, som i sine sidste år nærmest blev ravende sindssyg af frygt for konspirationer mod sig, og som hele sit liv længtes efter at få flere sønner. Derfor tog han kone efter kone, og derfor satte han sig op mod paven og henrettede to af sine hustruer, da de ikke levede op til kravet om at levere en mandlig arving.

Philippa Gregory skriver levende og utroligt spændende om tiden og personerne, og hendes portræt af hoffet og de mange intriger er fascinerende og skræmmende. Jeg bliver lige grebet hver gang, jeg læser en roman af hende, så selvom påskeferien er slut, må du ikke snyde dig selv for “To dronninger”.

Gysernoveller af Steen Langstrup

Efter den historiske læsning kastede jeg mig over noget mere nutidigt, nemlig en genlæsning af Steen Langstrups novellesamling “9 før døden”. Eller det vil sige, jeg lyttede mig igennem novellerne, som i efteråret kom i to lydbøger med titlerne “Huset” og “Alene og et let offer”.

“Huset” indeholder novellerne “Huset”, “Under byen” og “Indbrud”, og de er bestemt et genhør værd. Jeg vil dog især fremhæve den sidste novelle “Indbrud”, som er en stemningsmættet fortælling om angst. Om at vågne op midt om natten til en mærkelig lyd. Om angsten for mørket. Om forsøget på at overbevise sig selv om, at der ikke er noget i lejligheden med dig. Men hvad nu hvis der alligevel er! De to andre noveller er også gode, men “Indbrud” er simpelthen suveræn. Historiens allersidste linje står nærmest printet i min hukommelse, og det varer nok lige lidt, før jeg får vejret igen.

Den anden lydbog, “Alene og et let offer”, indeholder novellerne “Alene og et let offer”, som handler om Sille, der blaffer på en øde landevej. Hun bliver samlet op, men snart går det op for hende, at den venlige bilist har skumle bagtanker. “Madding til en haj” følger tre kammerater, som har lånt en speedbåd og nu skal ud og fange hajer. I starten er det sjov og ballade, men så dukker der noget op. I den sidste historie “Elizabeth” opsøger hovedpersonen en gammel ven, som viser sig at være helt anderledes, end sidst de sås. Måske nærmest besat?

Steen Langstrup er knaldgod til at skrue en historie sammen, og han kan om nogen lave et twist, så der lige kommer en ekstra krølle på afslutningen. I novellerne er hans sprog endnu mere præcist og lige på end i romanerne, så det var en fornøjelse at lytte til begge samlinger, der i øvrigt blev glimrende indlæst af Signe Skov og Ole Boisen.

Livsbekræftende samtalebog

Efter Steen Langstrup snuppede jeg den noget mere fredelige “Ellen – 100 år med lyst til livet”, en dejlig samtalebog mellem Ellen i Pilehuset og tv-værten Puk Elgård. Ellen rejste som 97-årig til Alaska for at besøge sit barnebarn sammen med Puk i programmet “Uventet besøg”, og siden blev der lavet en dokumentarfilm om hende med titlen “99 år og evig ung”. Nu er der så kommet en bog, og det er en dejlig og livsbekræftende bog.

Puk skifter mellem at fortælle om sine indtryk af Ellen under sine besøg og de nedskrevne interviews. De to damer kommer omkring mange emner i deres samtaler, lige fra fortællinger fra Ellens barndom til snakke om døden og livet under besættelsen. Også Ellens mand Oluf får plads i bogen, ligesom fortællingerne om de mange rejser Ellen har været på. Og så er bogen fyldt med fine fotos.

“Ellen – 100 år med lyst til livet” er et portræt af et positivt og glad menneske, som trods sorger i livet ikke har ladet sig slå ud. Jeg kom til at tænke på Søren Ryges fortællinger om mødet med skæve personer som Bette Anna og Julius, mens jeg læste om Ellen. Det er samme livsglæde og mod, som Ellen udstråler, og det er jo skønt at læse om.

Artiklen har været bragt i Horsens Folkeblad.