Af Inga Thyra Nielsen og Suzanne Bang – Artiklen har været bragt i Horsens Folkeblad – Læs også 1. del i denne artikelserie: “Sygdomme der ikke kan ses“

Når vi læser faglitteratur, får vi en teoretisk tilgang til viden – mens gode romaner kan suge os ind i et for os ukendt univers og berige os og give større forståelse. Der er skrevet mange romaner om de psykiske lidelser, jeg har omtalt i denne artikel.

Skizofreni

Jonas Bengtssons bog ”Aminas breve” handler om Janus, der har været indlagt i 4 år med diagnosen paranoid skizofreni. Hans livline har været klassekammeraten Amina, der har skrevet til ham i alle årene. Nu kommer han ud – men kan ikke finde hende og han opsøger hendes tyrkiske familie for at komme i kontakt med hende. Rigtig god roman, der kan anbefales på mange planer, også i forhold til Aminas baggrund.

Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er der skrevet rigtig mange af – især ungdomsromaner. Jeg har lige læst ”Stalins køer”af den estiske forfatter Sofi Oksanen. Fantastisk bog, der blandt flere andre temaer har bulimi. På forunderlig vis bliver sygdommen en helt naturlig del af handlingen, og det er meget forståeligt, at Anna udvikler en sygdom som følge af sin besynderlige opvækst. Når det bliver gjort forståeligt er det også nemmere at følge, hvor svært det er at erkende, at man har sygdommen og dernæst, hvor svært det bliver at acceptere at gå i behandling. Utrolig spændende forfatter, ganske ung, så der er meget godt i vente. Sofie Oksanen modtog i øvrigt Nordisk Råds litteraturpris i 2010. Spændende forfatter, som skriver med en fremragende pen.

Psykiatri

Følelsen af at leve bag glas uden at kunne nå andre er åbenbart noget, der deles af flere. Det er påfaldende, at to romaner med temaer fra psykiatrien har glas i titlen. Det drejer sig om ”Glaspigen” af Karin Dyhr og ”Glasdukker” af Jytte Krogh.

Karin Dyhr har været gennem 70 indlæggelser med diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse, hun har været psykotisk og selvskadende – og i romanen fortæller hun om baggrunden for alt dette, der blev skabt gennem barndommens fysiske og psykiske misbrug. Utroligt at det er muligt at gennemleve alt dette og komme ud på den anden side, som så stærk, at hun magter at hjælpe andre gennem foredrag og bøger. Hun beviser om nogen Hanne Reintofts ord om, at man skal være meget stærk for at overleve som socialt udsat.

Jytte Krogh skrev i 1986 sin Glasdukker, om at overvinde en angstneurose, der havde baggrund i en kold barndom.

Depression

Depressionen er indfølende beskrevet af Asger Baunsbak-Jensen i ”Den tynde væg”. En roman om landmanden Jens, der har problemer med gården, men oveni får en depression, som familien står uforstående overfor. Baunsbak-Jensen har sideløbende med en imponerende karriere som lærer, undervisningsdirektør, folketingsmedlem og sognepræst også været forfatter, og han har personlige erfaringer med depressionsramte som han formår at omforme til litteratur.

Selvskadende adfærd

Cutting er et uhyggeligt emne – og desværre et stigende problem blandt unge. To nye skræmmende romaner om emnet er rigtig gode.

Louise Bach skriver om det vilde kollegieliv i Randers for en ung ulykkelig pige med en hård og kynisk facade. Bogen hedder ”Standpunkt” og kom sidste år. Det var Louise Bachs debut, og en rå og realistisk bog er der kommet ud af det.

En italiensk succesdebut også fra sidste år er “Primtallenes ensomhed“ skrevet af den unge fysiker Paolo Giordano. To unge mennesker Alice og Mattia forsøger på forskellig vis at dulme selvhad og smerten over traumatiske hændelser ved hjælp af cutting og anoreksi, de tiltrækkes af hinanden, og bogen bliver også en kærlighedsroman.

Biografier

Gode biografier er der også skrevet en del af. En helt speciel – og meget utrolig en – er “I morgen var jeg altid en løve” af Arnhild Lauveng. Hendes historie er, at hun i 10 år var indlagt som skizofren, men i dag arbejder som psykolog ved Oslo Universitet. Hun overvandt sin sygdom, og har nu en helt unik erfaring som psykolog.

Cirkusprinsessen og dronningen Diana Benneweis har været langt ude i tovene med sin psykiske sygdom. I bogen “Alting har sin pris“ forsøger hun at afmystificere psykisk sygdom og behandling herfra. Hun fortæller også om, hvordan hun har arbejdet med sin elendige selvværdsfølelse, som nok blev grundlagt i barndommen af den stærkt styrende “far” Eli Benneweis og dels af de hårde pligter, ansvar og ikke mindst nederlag i samliv og ægteskab med forskellige mænd.

Men Diana Benneweis er en stærk og sympatisk kvinde, som har fundet livsglæden igen, og har fundet metoden til at tackle de sorte øjeblikke. Det er en stærk erindringsbog, som alle kan blive kloge af. Senere har hun skrevet bogen “Livet bliver ikke genudsendt“ som er en selvstændig fortsættelse af “Alting har sin pris”. En meget gribende og troværdig skildring af, hvordan man havner i et psykisk helvede og kommer ud på den anden side. Troværdigt og sympatisk.

Rigtig mange danskere vil også kende navnet Ovartaci. Han var i 56 år indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov, og udviklede sig til en enestående kunstner, hvor hans værker fylder en stor del af museet på hospitalet i dag. Mange bidrog til hans kunstneriske udvikling, men især overlæge Johannes Nielsen fik med sit engagement i patienternes kreative udfoldelser banet mange veje – også for Ovartaci, der i virkeligheden hed Louis Marcussen. Sit kunstnernavn tog han selv, da han stavede ”overtossen” på denne snedige måde.

Vi har flere biografier om ham – og som borger i Horsens kommune og låner på bibliotekerne, kan man få adgang til en film på filmstriben, der handler om ham, vi har den samme film i bibliotekets magasin i VHS format, for de der stadig kan afspille det.