Der bliver i disse år udgivet et hav af biografier og erindringsbøger– mange er efter min bedste mening ligegyldige – men heldigvis er der også en hel del, som adskiller sig kraftigt fra mængden.

Det er de biografier, som dels har en rigtig god historie og som samtidig er meget velskrevne – enten af den pågældende person eller den forfatter, som har fået til opgave at genfortælle historien. I de tilfælde bliver erindringsbogen meget vedkommende.

Lad det være sagt med det samme – jeg er ”storforbruger” af biografier og de følgende titler er alle bøger, som på den ene eller anden måde har gjort et meget stort indtryk på mig.

Sylvia Pio: en adelig socialist

Én af de rigtig gode læseoplevelser har været ”Sylvia Pio: en adelig socialist” af Kristian Hvidt.

Hvem var så denne Sylvio Pio? Datter af Socialdemokratiets grundlægger Louis Pio, som blev udvist af Danmark og rejste til Amerika. Hans samlever Augusta og barnet Sylvia fulgte med.

I Amerika voksede Sylvia op under ganske almindelig vilkår, indtil hun en dag ved et rent tilfælde mødte en ung dansker på en danserestaurant – det var dog ikke en hr. ”Hvem som helst ”!

Den unge mand var grev Eggert Knuth – lensgreve til Knuthenborg Gods. Og kort og godt – to mennesker mødes og sød musik opstår.
Sylvia Pio vendte tilbage til Danmark og blev gift med Eggert Knuth og blev så lensgrevinde. Det blev et stormfuldt ægteskab, som resulterede i 2 børn og senere i en ligeså stormfuld skilsmisse.

Sylvia blev ven med den legendariske Thorvald Stauning, som hjalp hende både ved skilsmissen og senere sit store livsprojekt – nemlig at få rehabiliteret Louis Pio og få ham genbegravet i Danmark.

Sylvia Pio havde det hele – hun var smuk, klog, eftertragtet og med stærke politiske holdninger. Hendes livsskæbne indeholder alle de ingredienser, der skal til en god historie – og når den så samtidig er lagt i kyndige hænder hos Kristian Hvidt – så bliver det en rigtig god læseoplevelse.

”Sylvia Pio: en adelig socialist” af Kristian Hvidt – Lån bogen på Horsens kommunes biblioteker

Fange af solens rige

En anden stærk kvindeskæbne, som også har gjort et stort indtryk på mig er Therese Severin Petersen. I bogen ”Fange af solens rige” fortæller Therese Severin historien om sit ophold i japansk fangenskab under 2. Verdenskrig.

2. Verdenskrig og dens rædsler er beskrevet i et stadig stigende antal udgivelser, men det er sjældent at læse noget om forholdene i de japanske fangelejre. Therese Severin var gift og havde 2 børn, da japanerne internerede 100.000 europæere i Hollandsk Indonesien.

Det ophold, som hun troede ville vare et par dage, blev til en uge, til måneder og til år. Therese tilbragte faktisk 3 år i fangenskab og klarede sig med nød og næppe igennem sammen med sine 2 små børn, hjulpet af sit modige og milde sind. Japanerne havde ikke umiddelbart til hensigt at slå europæerne ihjel ved hjælp af tortur og udspekulerede aflivelsesmetoder, men folk døde som fluer af sult og sygdom.

Therese Severin er og var en kvinde med et stort overlevelsesgen og med en løvindes styrke. Thereses beretning er baseret på interviews med hende, hendes familie og venner, samt erindringer fra andre, der overlevede de japanske fangelejre på Java. Godt fortalt af de 2 journalister Anne-Marie Severine Lütken og Ayoe Maria Jurhagen. Historien er interessant og meget hjertegribende.

”Fange af solens rige” af Anne-Marie Severine Lütken og Ayoe Maria Jurhagen – Lån bogen på Horsens kommunes biblioteker

”En ganske særlig kærlighed” af Johanna Adorjan

Søndag d. 13. oktober 1991 i Charlottenlund har Vera og Istvan sendt hunden ”på ferie”. Der er ryddet op i huset – friske roser på bordet og små gaver til børn og børnebørn er fint pakket ind og der ligger en post-it seddel på bordet med en kortfattet besked:

”Vi har levet sammen. Vi dør sammen. Vi har elsket jer højt. Mor.”

Og på døren til soveværelset: ”Venligst ingen genoplivning”. Vera og Istvan begik kollektivt selvmord – Istvan var 81 år gammel og meget syg og Vera var 71 år og frisk som en havørn.

Hvem var de to? Barnebarnet Johanna Adorjan fortæller os historien om et usædvanligt par – ungarske jøder og bosat i Danmark siden 1956. Havde hver især deres forfærdelige krigshistorie med i bagagen – en historie, som de faktisk aldrig talte om. De var smukke, velklædte, kultiverede og elskede hinanden højt.

Barnebarnet og kulturskribenten Johanna Adorjan har forsøgt at fortælle sine bedsteforældres historie med hjælp fra venner og bekendte for at fuldende billedet af dette usædvanlige par Vera og Istvan Adorjan. Det er en biografi, hvor historien og sproget går op i større enhed. Kort sagt en meget bevægende og smuk biografi.

”En ganske særlig kærlighed” af Johanna Adorjan – Lån bogen på Horsens kommunes biblioteker

---

Artiklen har været bragt i Horsens Folkeblad.