42

Marco Polo blev født i 1254 og døde i 1324. Tiden imellem de to år er han mest kendt for at have brugt på bl.a. at rejse til Kina, hvor han mødte Kublai Khan. Men selv om man har været død i snart 700 år, kan man stadig skabe diplomatiske kriser. For nylig åbnede der nemlig et museum i Kina, som hævdede, at Marco var født Maffeo Pilic – i Dalmatien; med andre ord: Kroatien.

Ikke nok med at ingen italienere var inviteret til åbningen i byen Yangzhou, hvor Polo var Marco Polo var kejserlig kinesisk embedsmand fra 1282 til 1284. Nej, ceremonien blev varetaget med den tidligere kroatiske præsident Stjepan Mesic som hædersgæst. Og det var der en grund til: ifølge museet er Marco Polo, der normalt regnes som en af Italiens store sønner, nemlig født i Dalmatien, døbt Maffeo Pilic – og altså borger i nutidens Kroatien.

Fra U-landsnyt.dk

Den stakkels Marco (eller Maffeo) er omstridt, men han har ikke stået højest på de danske forlags ønskelister de seneste år. Så hvis man selv vil danne sig lidt baggrund for diskussionen, skal man enten i kælderen eller læse engelsk.

I magasinet har vi Milton Rugoffs Marco Polos eventyr i Kina stående – en lidt ældre sag, der ikke ligefrem sælger sig selv på udseendet, men stadig rummer god information. Robin Browns Marco Polo : The Incredible Journey er nyere og har denne beskrivelse:

  The incredible story of Marco Polo’s journey to the ends of the earth has for the last seven hundred years been beset by doubts as to its authenticity. Did this intrepid Venetian really trek across Asia minor as a teenager, explore the length and breadth of China as the ambassador of the ruthless dictator, Kublai Khan, and make his escape from almost certain death at the hands of Kublai Khan’s successors? Robin Brown’s book aims to get to the truth of Marco Polo’s claims. Covering his early life, his extraordinary twenty-four-year Asian epic and his reception in Italy on his return, Marco Polo places the intrepid Venetian in context, historically and geographically. What emerges confirms the truth of Polo’s account. Polo, scholars now agree, opened vistas to the medieval mind and stirred the interest in exploration that prompted the age of the European ocean voyages. All who now enjoy the fruits of Marco Polo’s incredible journey through Asia – whether in the form of spectacles, fireworks, pasta or any of the many products of the Silk Road – will find in Robin Brown-Lowe’s book a fascinating portrait of a man who made history happen by bringing about the meeting of East and West.

Vi har ikke Marco Polos egne optegnelser fra rejsen stående, men til gengæld har vi adgang til dem på engelsk e-bog. Den kan man finde via Ebrary – når du bruger linket, beder den om brugernavn og adgangskode; det er dit lånernummer (CRP-nummer) og din PINkode.

Ebrary er en database, der giver adgang til over 10.000 bøger på engelsk om vidt forskellige emner. Biblioteket har købt adgang, så alle lånere bosat i Horsens Kommune kan bruge den hjemmefra. Og det er en guldgrube, hvis først man begynder at rode lidt rundt i den. Det er muligt, du er ligeglad med Marco Polo og hans vedvarende evne til at skabe kontrovers, men derfor vil jeg stadig anbefale et kig på Ebrary.

Der er visse katastrofer, som er brændt fast i den kollektive erindring – Titanic, for eksempel, fordi det var så flot et eksempel på hybris. Skibet, der ikke kan synke + isbjerg = vigtig lektie i livet. Og selv om bin Ladens død forleden afslørede, at mange amerikanske teenagere ikke anede, hvem han var, fordi hans plads flere gange var blevet overtaget af Ugens Bøhmand (Saddam Hussein eller hvem der lige havde lyst), så husker de fleste nok stadig billederne fra den 11. september.

Men vi tager stadig på krydstogt, og sidst jeg kiggede efter, boede der en god del mennesker i højhuse.

Vi flyver ikke længere i zeppeliner, desværre.

I dag for 74 år siden eksploderede luftskibet Hindenburg, og 36 mennesker blev dræbt. Det virker måske ikke som mange i sammenligning med f.eks. Twin Towers, men hændelsen blev også filmet, og det er stærke billeder. Især billedet til venstre formidler situationen på en sådan måde, at det er blevet ganske ikonisk. Og det påvirkede folk i en sådan grad, at det blev enden på luftskibenes æra.

Hindenburg-katastrofen er dog ikke lige så “berømt” i dag, sikkert fordi den var med til at udslette zeppelinerne fra himlen, og vi bliver ikke mindet om den hele tiden. På biblioteket synes den mest at overleve i nogle ganske flotte og interessante bøger på børnebiblioteket. Der dukker dog en enkelt op til de voksne: der var 97 mennesker om bord på Hindenburg, da den eksploderede, så det var ikke alle, der døde ved ulykken. Det kan man blandt andre ting læse mere om i Paul Dowswells “Sande overlevelseshistorier“, som udover denne historie også fortæller om bl.a. Shackletons ekspedition til Antarktis og HMS Bounty.

I 2009 ledede Martin Breum et tvhold – det første danske, angiveligt – på Antarktis. Målet var en temalørdag på DR2, men turen lagde også bunden til, at han tog orlov fra DR i 2009-2011. Den tid blev brugt til at skrive bogen “Når isen forsvinder”.

Nordpolen ligger i det Nordlige Ishav, cirka 700 kilometer fra Grønland og er dækket af is. Men hvad sker det, når isen trækker sig tilbage på grund af den globale opvarmning? Havbunden bliver mere tilgængelig, nye områder afdækkes, og Danmarks tanker om sig selv som imperium får lov at blomstre. Der er i det hele taget rigtig mange interesser på spil i området – den hemmelige kolde krig, som Politiken kalder det:

Danmark har en deadline indtil 2014 for at bevise over for verdenssamfundet, at Grønlands territorialsokkel fortsætter ud langs Lononosovryggen og helt op til Nordpolen – og at det danske kongerige dermed troner på Jordens top.

Det er ikke noget, vi har kunnet følge med i, for selv om der er foregået en hidsig diplomatisk indsats, er det sket bag kulisserne. Der har ikke været debat om, hvad Danmarks formål er, og om vi skal poste de utallige millioner i projektet:

Martin Breum søger svar i en detaljeret gennemgang af nyere dansk historie i det arktiske område. Fra Nyrup-regeringens første skridt i forbindelse med kontinentalsokkel-undersøgelserne over udenrigsminister Lene Espersens feriefadæse, til Per Stig Møllers stort opslåede Ilulissat-møde i 2008. Bogen har tre hovedkonklusioner: At Danmark har været en endda meget aktiv part i stormagtsspillet, at beslutningerne næsten kun er foregået på regeringsnivau og uden offentlig debat, og at det hele er sket i en stemning af hastværk og uro, drevet af ubehandlede traumer fra Nordsøforhandlingerne og usikkerhed om, hvad verden vil bringe efter klimaforandringer. - Information

Breum får mange roser for bogen, de redegør for de politiske spil omkring Nordpolen og især Danmarks forsøg på at gøre sig selv til supermagt. Især er jeg lidt fascineret af elementet af “hidden history” – at der sker alt dette, uden vi egentlig får noget at vide om det.

Kristeligt Dagblad har et godt interview med Breum om bogen.

Denne dag kommer nok til at stå i Osamas tegn, efter han angiveligt er blevet skudt af amerikanske soldater. Det må så også være den rette tid at kigge lidt på, hvad der findes om den tidligere så eftersøgte Bin Laden. Det er faktisk lidt overraskende småt med bøger, i al fald henvendt til voksne – og anmelderne har ærligt talt ikke været flinke ved dem.

Roland Jacquard: I Osama bin Ladens navn

Undertitlen “En dokumentation” får denne bog til at lyde ganske seriøs, ville man mene – og når så forfatteren tilmed er fransk terrorekspert, må man formode at være i gode hænder. Men Jacquard får ærligt talt ikke den blideste medfart, hvis man søger lidt på ham.

BT har bl.a. disse ord om bogen: “Jacquards bog om bin Laden er en slags triviel terrorlitteratur, som er velegnet til at styrke paranoiaen og give politikere gode kort på hånden til at stramme lovgivningen og bruge millioner på forebyggelse. Det er forklaring, der er brug for, ikke fragmenteret dokumentation der ikke underbygges.”

Sjak Svendstorp: Osama bin Laden: milliardæren, der blev hellig kriger

Sjak Svendstorp er nok især kendt for sine bøger om soldater, både danske og udenlandske – men her har han så at sige beskrevet fjenden. Det er dog ikke den store succes, hvis man igen skal vende sig mod BT, der indledte sin anmeldelse med ordene: “Aha! En børnebog om bin Laden , det er det første indtryk, man får, når man læser den danske forfatter Sjak Svendstorps bog »Osama bin Laden , milliardæren, der blev hellig kriger«.”

Man får lidt lyst til at ømme sig på Svendstorps vegne, omend man måske ikke har det på samme måde med bin Laden.

Steve Coll: Familien bin Laden : en arabisk familie i det amerikanske århundrede

Den amerikanske forfatter og journalist Coll har begået den nyeste af de bin Laden-bøger, der står på biblioteket – og endelig en bog, der får rosende ord med på vejen. Jyllandsposten afslutter sin anmeldelse enkelt og forståeligt sådan: “Man bliver klogere på verden af at læse Steve Colls grundige bog.” Hvor rart det end er endelig at finde noget læseværdigt, skal man også lige tage med, at bogen er udkommet på Jyllandsposten forlag.

Colls bog handler ikke blot om familiens mest kendte søn, men om hele dynastiet og om den kulturkløft, som de i deres rigdom udstiller – når nogle af sønnerne lever det dekadente liv i USA, mens Osama vælger den religiøse ekstremisme. Orientering på P1 havde et interview med Coll, da bogen udkom, som er værd at høre.

Peter L. Bergen: Holy war, Inc. : Inside the secret world of Osama bin Laden

For at rette lidt op på de sløvt anmeldte danske bøger har vi også Peter Bergens bog stående. “HOLY WAR INC. is one of those books that makes the reader want to read passages aloud to other people because it so clearly reflects the opinion of someone who knows what he is talking about…An accessible, comprehensive, nonhysterical examination of who bin Laden, where he comes from’.and what motivates him.” – Deirdre Donahue, USA Today

Det tog amerikanerne en del år at finde frem til Osama bin Laden. Og jeg tvivler ikke på, at historien om den jagt snart skal havne i nye og opdaterede former på bibliotekets hylder. Indtil da er der lidt at gå i gang med her – og “Find Holger”-bøgerne forefindes i rigt antal på børnebiblioteket.

Det er svært ikke at kunne lide en bog med titlen Beton – undertitlen tager lidt af den umiddelbare gennemslagskraft, men forklarer forklarer lidt mere: “Historier fra skurvognen”.

Det er Jakob Mathiassen, der står bag bogen, og den er, som forlaget skriver, et:

Portræt af en arbejderklasse. Det er sjældent, at betonarbejdere skriver bøger, og sensationelt at finde én, der kan fortælle som Jakob Mathiassen. Han tilhører det folkefærd, som i bogstaveligste forstand har støbt fundamentet til hele det danske samfund.

Beton giver stemme til den arbejderklasse, hvis arbejde ikke kan outsources til Østen og sætter ansigt på de mennesker, der normalt kun optræder i efterlønsstatistikkerne.

De rammer meget det, der fascinerer i “Beton” – det er ikke fra den vinkel, vi er vant til at se bøger, og alligevel er det en verden, man bør kende. For det er en del af vores samfund, som vi hverken kan eller bør komme udenom.

Og så lægges der en charmerende selvtillid frem i forordet:

Gud har muligvis skabt himlen og jorden – men alt derimellem er gjort af os!

Jyllandsposten giver den 5 stjerner ud af 6 og skriver:

Når bogen fungerer så godt, som den gør, er det, fordi historierne om det hårde og opslidende arbejdsliv fortælles af en intelligent, ung arbejdsmand, der langsomt mærker sin krop sige fra, og som står i grænselandet mellem at ville kæmpe for bedre vilkår og inderst inde føle, at han har trukket en nitte i livets lotteri.

Lån “Beton: Historier fra skurvognen” på biblioteket.

Nu handler det mest om faglitteraturen her på 42, men det skal ikke forhindre mig i at reklamere, når nu Horsens i næste weekend bliver skueplads for Europas største tegneserieudstillin og en international tegneseriefestival.

Navnet er Art Bubble, og det er Horsens Industrimuseum, der lægger lokaler til. Selve festivalen foregår weekenden over, mens udstillinger løber frem til slutningen af august. Jeg regner med at drage afsted begge dage og måske endda tweete lidt på bibliotekets konto.

Ses vi?